Under the same Sky

8️⃣1️⃣

"Er den langt væk?" Jeg så ud af vinduet og prøvede at komme i tanke om, om jeg måske kendte noget i nærheden.
Det gjorde jeg ikke. Byen var stadig lige så fremmed og forvirrende for mig, som matematik var i skolen.

Harry sukkede smilende. "Skal du lege professor spørgejørgen hele vejen derhen?"

Jeg tænkte mig om. "Hele vejen? Vil det sige, at det er langt væk endnu?"

Han så opgivende på mig og rystede på hovedet. "Gud altså, du giver jo aldrig op."

Jeg grinte og rystede på hovedet. "Nej det gør jeg ikke. Men jeg kan ikke gøre for det. Min egen lejlighed..." jeg sad med hænderne oppe foran mig og tænkte drømmende på lejligheden.

"Nej den er ikke langt væk. Tror du, jeg ville skaffe dig en lejlighed der er mere end højst ti minutter væk fra mig?" Han vippede med brynene og fik mig til at grine.

Nej. Nej det ville han nok ikke.
Og det lød til at den heller ikke var alt for langt væk fra Cafe Costa, hvilket var godt. Så havde jeg ikke så langt til arbejde.

"Jeg er spændt." Indrømmede jeg selvom det var åbentlyst.

"No shit. Du kan jo knap nok sidde stille i sædet, kvinde!"

Efter nogle minutter kørte Harry ind på en parkeringsplads udenfor et lejlighedskompleks. Jeg så på blokken. Den var ikke vildt imponerende, men hvornår var lejligheder også det udenpå?

Jeg klikkede mig af og sprang ud af døren samtidig med at Harry sagde; "så er vi her."

Harry tog min hånd og førte mig over til en af opgangene. Vi tog trappen og for hver etage stoppede jeg, for at se om han mon stak en nøgle ind i en af låsene.

2. Sal til højre stoppede han og fandt en nøgle frem.

Den bandt lidt, men det var jeg ligeglad med, og Harry sagde at han kunne fixe det med lidt smøreolie.

"Okay lille fugl. Sig Hej til din nye redde." Harry åbnede døren for mig, og jeg trådte ind.

"Wow." Udbrød jeg og så mig rundt i det store tomme lokale.

Jeg var trådt ind i stuen. Til venstre lå køkkenet og ligefrem, var der en lille gang med værelse på venstre side og badeværelse lige overfor.

Lejligheden var ikke ret stor, men fordi stuen og køkkenet halvt hang sammen, kun adskildt af to store franskedøre, virkede rummet enormt. I stuen var der en glasdør, og da jeg åbnede den kom jeg ud til en lille altan.

Omg. Jeg havde en altan! Jeg ville blive en af de mennesker, der sad her om aftenen og nød aftensolen.
Jeg kunne slet ikke tro det.

Harry stod midt i stuen og så sig rundt. "Nå? Hvad siger du? Du blev pludselig frygtelig stille."

Jeg gik ind til ham og lagde armene om hans liv og maste min kind ind mod hans bryst. "Det er helt fantastisk. Tænkt, at du har gjort det her for mig."

Han lo så hans bryst rystede mod min kind. "Nu er du fjollet. Jeg vil gøre alt for dig."

Jeg stod bare og nød hans ord, hans duft, nærvær og så mig rundt i min nye lejlighed. "Hvornår kan jeg flytte ind?"