Under the same Sky

4️⃣

Første overnatning i mit nye hjem gik fint. Jeg havde spist aftensmad med mrs Lewis, og vi havde talt sammen hele aftenen. Hun havde fundet et sæt kort frem, og hun gav mig lamme tæv.

Austin havde ringet lige før sengetid og spurgt, hvordan jeg havde det. Jeg havde fortalt om vores spilkort, og han havde grint så meget, at han måtte tørre tårer væk fra øjnene.

"Slog den gamle heks, med briller så tykke som lupper, dig virkelig i kortspil?!" Han grinte endnu mere, og selvom jeg var lidt fornærmet, elskede jeg hans grin.

"Hey! Hun har altså mange flere års erfaring, okay! Det er helt normalt." Forsvarede jeg mig selv.

"Sky det havde været normalt, hvis ikke det var fordi, damen ikke kan se en meter og har for mange rynker til at kunne se forbi dem. Hvordan lykkedes det hende overhovedet at se kortene?"

Jeg vidste det virkelig ikke. Jeg havde troet, at jeg skulle lade hende vinde et par gange for ikke, at det blev kedeligt for hende hele tiden at tabe, men nej! Kvinden var en rockmama til kort!

"Øh det ved jeg virkelig ikke."

"Det må være hendes heksekræfter. Hendes specialer er menneskekogning og kortspil."

"Stop Austin! Hun er ikke en heks!"

Austin fortalte om det sted, han boede. Han boede sammen end tre andre drenge i en fireværelserslejlighed med fælles køkken og ét toilet.

Han havde det mindste værelse, men den bedste udsigt over byen. Han havde kun kendt to ud af de tre fyre, men var allerede blevet gode venner med den sidste. Han havde åbenbart samme interesse for skydespillet Halo, som han havde.

Vi sagde godnat, og jeg faldt i søvn med min mobil i hånden.

Og nu var jeg så her. Jeg stod foran fitnessklubben og skulle melde mig til som medlem. Jeg havde ikke glemt min kampsport, selvom jeg havde vundet den årlige battle. Jeg måtte bare træne mig selv og holde mig på det samme neveu, indtil jeg fandt en gruppe børn, jeg kunne træne.

Men først, måtte jeg træne lidt almindeligt fysisktræning, og fitnesscenteret var det perfekte sted.

Jeg åbnede døren og trådte ind. Alt var så grønt herinde. Grønne vægge, grønt gulvtæppe og en grøn skrank.

Jeg gik hen til receptionisten.

"Hej hvad kan jeg hjælpe med?" En ung pige midt i 20'erne sad med et headset og blinkede smilende op til mig med et stort falsk smil.

"Øh Hej. Jeg vil gerne have medlemsskab. Jeg hedder Sky Cloud." Jeg fandt mit kreditkort frem og gav hende det, så hun havde de oplysninger hun havde brug for.

"Oh en amerikaner! Ser man det. Fornemt besøg. Jeg fixer lige dit medlemsskab." Smilede hun stort, så jeg havde frit udsyn til hendes polerede hvide tænder.

"Tak." Mumlede jeg og rodede i lommen efter min mobil.

Jeg havde aftalt at mødes Austin efter træning, og han skulle hente mig i sin vens bil. Jeg havde hørt min mobil summe og tjekkede mine sms'er.

"Glæder mig til at se dig. XX Austin."

Jeg mærkede mine læber bevæge sig op i et lille smil og slukkede mobilen. Min mave begyndte at kilde, og jeg følte mig som en femårig.

"Sådan! Nu skulle det være klaret. Jeg håber du vil få det godt her." Receptionisten gav mig mit kort tilbage samt et medlemskort. Jeg takkede og gik ind til kvindeomklædning.

------------------------

"Hej det er mig. Hvor er du? Vi aftalte klokken 3. Den er snart halv fire. Er du okay? Ring tilbage?" Jeg lagde røret på og så op og ned af gaden.

Austin var sent på den. Han var ellers ALDRIG sent på den. Han kom altid mindst ti minutter før, bare for at være sikker på, at han ikke kom for sent. Men nu var der gået næsten en halv time.

Stadig ingen blåøjet kæreste at se.

"Hvor er du, hvor er du, hvor er du..." Jeg stod og trippede med halvvådt hår efter badet inde i fitnesscenteret og frøs. Det var ikke nær så varmt i Holmes Chapel som i Californien. Faktisk var det skidekoldt!

Jeg var vant til sol og varme. Her skinnede solen, men luften og vinden var bidende kold.

Nu var jeg ved at blive små irriteret på ham. Hvor blev han af!

"Sky?"

Og så var det som om min verden gik i stykker. Jeg havde fået bildt mig selv ind, at jeg kunne få dette lykkelige eventyrs liv, men stemmen der snakkede, bevidste at det kunne jeg så absolut ikke.

Jeg stivnede fuldstændig. Ikke engang kulden fik mig til at ryste mere. Jeg frøs faktisk ikke mere. Mit hjerte var gået på overarbejde og truede med at hoppe ud af brystet på mig.

Jeg kunne kende den stemme overalt. Det var 8 måneder siden jeg sidst havde hørt den stemme, men om der så var gået 10 år, ville hans stemme være lige så kendt for mig som min egen.

"Sky Cloud?" Der var stemmen igen.

Langsomt og skrækslagent vendte jeg mig mod stemmen. Over ved fitnesscenterts døre stod egermanden af stemmen. En dyb, langsom og britisk stemme.

En krøllet brunette med grønne øjne. Over ved dørene stod Harry Styles.

Harry Styles.

Mine øjne blev store som tekopper og min mund stod på vidt gab. Det kunne ikke være rigtigt, men det var det. Harry Styles stod mindre end fire meter fra mig.

Harry Styles, jeg slog op med for 8 måneder siden og aldrig havde planer om at se igen, stod fire meter fra mig.

"Er det virkelig... Sky det er jo virkelig dig!" Han så på mig med et forvirret og chokeret blik. Som om han heller ikke kunne fatte, at jeg virkelig var her.

Men det var jeg. Selvom jeg virkelig ønskede, at det ikke var.

Inden jeg kunne nå at vende mig om, løbe over vejen og flugte ind mellem tilfældige gader, begyndte han at bevæge sig over mod mig med selvsikker ynde.

Jeg var mere eller mindre i chok. Vidste hverken ind eller ud. Mit hjerte galopperede på en ubehagelig måde, og mine håndflader var driv våde.

Men han kom stadig nærmere. Please vend om, tænkte jeg og lukkede øjnene i håb om, at han var en syg fantasi.

Jeg åbnede langsomt øjenene. Crap! Han var der stadig. Hvad gør jeg?! Her var ingen muligheder for at stikke af.

Nu var han her altså! Hvad gør jeg! Åh nej, åh nej, åh nej!

"Sky jeg kan ikke tro, at du virkelig er her! Det er jo helt fantas-"
Han slog ud med armene som for at kramme mig, men jeg fik bremset ham i tide.

"SMASK!"

Jeg gav ham en lussing af alle mine kræfter, så det sagde spar fem, og gav ekko i hele kvarteret.

Harry fløj tilbage og tog sig selv til venstre kind. Den var ildrød, og mine fem fingre var tydeligt repræsenteret.

Harry kom sig over chokket og stirrede gennemborende på mig med ild i øjenene. "Hvad fanden Sky?!"

Ups....

Harry Styles er tilbage folkens! Men er han her for at blive?
Hmm... Hvem ved.

Undskyld for det korte kapitel, men jeg skrev det inde i mine noter og det er ikke til at finde ud af hvor langt man har skrevet.

Husk at stemme og kommenter!
;0)

Hav en god dag og nyd weekenden.