Under the same Sky

3️⃣9️⃣

---------Harry--------

"Hey Austin! Hva så man!" Hilste jeg min nyeste og bedste ven, da han kom gående over mod mig fra parkeringspladsen.

Austin smilte og klaskede sin hånd ned i min fremstrakte, så det gav et ordenligt klask. "Ik så meget herfra. Dig?"

"Stille og roligt." Svarede jeg ham og fulgte ham ind på cafe Costa.

Vi havde aftalt at mødes med Mike, der fik fri fra arbejde, for så at tage ned og se en fodboldskamp. Austin var blevet helt vild med sporten, og egentlig gik mig og Mike ikke rigtig op i det, men vi blev nødt til at komme med for at forklare Austin, hvad der skete under kampen.

"Sky blev virkelig sur, da jeg sagde at jeg skulle til fodboldkamp!" Lo Austin, mens vi hang ud ved skranten og ventede på at Mike kom ud fra køkkenet.

Jeg hævede et øjenbryn af Austin og fik ham til at uddybe. "Hun er sur over, at jeg aldrig har fri om aftenen mere efter mit nye job, og hun har egentlig lidt ret. Men altså da hun så hørte, at jeg brugte en af mine dyrebare fri-aftener på en fodboldkamp... Ja forstil dig hendes fjæs." Lo han igen og bed sig i læben.

Jeg havde sgu næsten helt ondt af gutten. Jeg kendte alt til Skys temperament og hendes lille næse, der altid var stukket langt op i skyerne.

Men altså. Hvis Austin ikke var mand nok til at kunne klare mosten, skulle han da være hjertens velkommen til at sende hende i min retning.

Jeg fløjtede som svar og grinte med. "Uf ja. Den kommer du til at bøde for kammerat."

"Mon ikke." Sukkede han, i det øjeblik Mike kom gående ud af køkkendørene i sit almindelige tøj istedet for hans hvide kokkedragt.

"Hva så de herre. Klar til lidt europæisk fodbold?" Råbte han så alle kunderne et øjeblik stoppede med at spise og kigge på Mike i stedet.

"Mere end klar!" Råbte Austin som svar og klappede i hænderne.

Kunderne så mere irriterede ud end før.

Men altså hvad ragede det mig, jeg var ikke på arbejde lige nu, så jeg gav hul i det og råbte endnu højere: "afsted!"

Råbende og jublende løb vi ud af cafe Costa og ind i min bil, for da at suse afsted. jeg tror, jeg brød samtlige fartgrænser.

-------------------------

"Det her var den fedeste kamp!" Jublede Austin og gav Mike en knytnæve på skulderen.

Mike nikkede knap så energirisk. "Helt vildt mate." Jeg kunne se på hans ansigt, at han havde været ligeglad om han så havde siddet derhjemme og set fjernsyn. Fodbold var ikke det helt store hos ham.

Eller mig for den sags skyld. Giv mig noget kampsport, og jeg er helt oppe at ringe.

Kampsport. Det fik mig automatisk til at tænke på Sky. Jeg kunne ikke gøre for det. Min hjerne slog over på en helt andet radiostation, der kun sendte Sky-relaterede programmer.

Jeg prøvede at slukke -sådan da.- men kanalen ville ikke skrifte, så jeg var tvunget -igen. Sådan da- til at lytte til mine tanker, der kredsede sig om Sky.

Hvad mon hun lavede lige nu? Gad vide om hun tænkte på mig. Men hun havde Austin så selvfølgelig gjorde hun ikke det. Men hvis hun nu gjorde alligevel, hvad mon hun så tænkte?

Var hun virkelig så sur på Austin, at hun måske ville slå op med han?

Jeg så over på Austin der stod og snakkede i mobilen. Han havde ringet til Sky lige efter, vi var kommet ud fra stadion. Han ville lige ringe hende op og fortælle hende om kampen.