Under the same Sky

7️⃣0️⃣

Harrys dør var lukket. Jeg kunne ikke høre ham derinde, da jeg lagde øret til døren for at lytte, men han måtte være der. Jeg havde gennemsøgt resten af huset. Ingen Harry. Hans værelse var det sidste sted.

"Harry?" Spurgte jeg og bankede på to gange.

Intet svar. Jeg prøvede igen. "Harry? Jeg ved, du er derinde."
Musestille.

Okay. Det slog mig ikke ud. Jeg måtte bare gøre det på Harry-måden og ikke tage nej som svar. Hvor mange gange havde Harry ikke gjort det modsatte af, hvad jeg sagde, når jeg var sur og sagde, at han skulle gå?

Nu var det min tur.

"Jeg kommer ind nu." Advarede jeg ham, og da jeg trak ned i håndtaget, var døren gudskelov ikke låst.

I et frygteligt øjeblik så jeg for mig, hvordan jeg havde taget i håndtaget og døren var låst. Det havde været alt for pinligt bare at skulle gå på den måde.

Harry lå i sin seng med armen over hovedet. Han så helt smadret ud. Han så ikke engang op, da jeg trådte ind i hans værelse, men jeg kunne se på hans anspændte muskler, at han vidste, at jeg var her. 

"Harry. Lad mig nu forklare." Begyndte jeg.

Han gryntede. "Hvad er der at forklare? Hvordan du udnyttede mig til at finde ud af dine følelser?"

Ja stort set.

"Hold nu op. Se nu på mig." Jeg satte mig ned på hug ved hans seng og tog fat i hans arm, der dækkede hans øjne.

Han gjorde ikke modstand, da jeg fjernede den. Godt så. Det var da en begyndelse.

"Harry."

Han så lige ud i luften.

"Please." Jeg tog hans hånd i min og klemte den, mens jeg ignorerede varmen, der bredte sig i min arm ved at røre hans hud.

Han så endelig på mig, og jeg kunne stadig se noget af den vrede, jeg havde set nede i indkørslen for lidt siden.

"Okay. Jeg udnyttede dig ikke. Ikke sådan, som du tror, jeg gjorde. Austin sagde, at vi måtte holde en pause, fordi han kunne se, at jeg havde følelser for dig, inden jeg selv kunne.
Så jeg har prøvet at finde ud af mine følelser for dig og hvor langt de stak ned. Hvilket er svære end du tror." Han så stadig på mig, men så ikke ud til at blive mindre vred af min forklaring.

"Og?" Svarede han koldt og hårdt. Jeg fik røde kinder over hans kolde svar. Det her var den Harry fremmede folk fik at se. Hård, kold og tatoveret. Ikke den Harry jeg kendte, der var sød og rar.

Jeg tog mig sammen. Måtte ikke lade mig slå ud af hans kolde facade.

"Så jeg har prøvet at finde ud af hvem af jer, jeg burde være sammen med. Det er ikke gået så godt. Jeg lavede endda en liste." Det var så flovt at indrømme overfor han, især når han så så sur ud.

"En liste?" Jeg havde fanget hans nysgerrighed.

Jeg nikkede overdrevent. "Ja! Den er ret plat og mega pinlig. Vil du se?"

Han tænkte sig om. "Om jeg vil se en liste, hvor du har sammenlignet mig med din kæreste? Nej tak. Jeg har det pænt nederen uden din liste over alle mine fejl."

"Nej! Det er slet ikke på den måde. Og den er slet ikke så hård. Please. Lad mig vise dig den." Men han nåede ikke at svare, før jeg var sprunget på benene og løbet ind på gemmas værelse og fundet blokken frem under dynen.

"Den er her." Jeg rakte den til Harry.

Han tog den forsigtigt og begyndte at læse.

Harry:
1 har smukke grønne øjne.
2 lækkert skævt smil (!)
3 kan lave mad!
4 er vildt sød (ihvertfald overfor mig)
5 urimelig sexet accent.