Under the same Sky

7️⃣

Jeg vågnede op i min himmelske drømmeseng. Solens stråler strømmede ind af vinduet og lyste mit værelse op.

Jeg strakte mig dovent i sengen som en kat på en varm sommerdag. Jeg fumlede efter min mobil der lå på det lille bord ved siden af sengen. Klokken var allerede 11!

Hvad skulle jeg sige? Jeg var et B-menneske og elskede at sove.

Jeg havde fået en besked fra Austin. Det var en MMS. Et billede af ham der lå i sengen med dynen midt på maven. Hans øjne var stadig små og søvnige, og hans lyse hår strittede ud til alle sider på puden.

Jeg smilede med en krillende følelse. Og selvfølgelig tog et screenshot! Han var så lækker på den søde og artige måde. Og så alligevel så fandens hot, at jeg kunne brænde mig, hvis jeg rørte ham!

Jeg svarede ham med en SMS. Jeg skulle ikke sende morgenbilleder til ham! Han lignede en engel med pjusket hår, man fik lyst til at kramme og kysse, mens jeg lignede en fuglerede, man mest havde lyst til at smide ud med skraldet.

Tja... Måske var jeg blevet 18 år og flyttet hjemmefra, men det ændrede åbenbart ikke på mit morgenhår.

Snyd.

Jeg stod ud af sengen og gik hen til mit hvide skab. Jeg havde fået pakket alt mit tøj ud og fået det ind i skabet. Jeg tog et par mørkeblå lange bukser og en grå langærmet trøje.

Vejret i England var slet ikke som i Californien. Der var altid varmt i Californien. Selv når det var dårligt vejr. Her... Her var det koldt, det vinden var kold, selv naturens farver var kolde!

Jeg kunne allerede mærke min næse begyndte at løbe bare ved tanken om det kolde vejr.

Jeg bevægede mig nedenunder efter at have børstet tænder og fået mit uglede hår under kontrol.

Mary Lewis sad i en gyngestol med noget strikketøj og strikkede. Det gik så hurtigt, at jeg ikke kunne se, hvad hun gjorde. I hendes skød lå den strikkede del. Faktisk lå det i hendes skød og nede på gulvet. Det var virkelig stort. Som et tæppe.

"Godmorgen Mrs Lewis." Jeg satte mig i stolen overfor hende. Hun så op med hendes små briller siddende helt ude på næsetippen.

Hun smilede og hilste tilbage, men stoppede aldrig med at strikke. Hænderne kørte videre og videre i samme hurtige tempo.

Jeg gloede med store øjne. Hun kunne vinde VM i strikning med den fart!

"Havd strikker du?" Jeg så på det kæmpe stykke stof, hun allerede havde strikket og overvejede, hvor lang tid det havde taget hende at strikke. Fire måneder?

"Jeg strikker et tæppe til mrs. Hall længere nede ad vejen. Hendes søn og hans kæreste er lige flyttet sammen, og hun ville give dem en gave. Så jeg strikker hende et tæppe." Hendes stemme rystede på den der gamledame måde og hendes hage fedt klaskede fra side til side.

Jeg nikkede imponeret. "Det er sødt af dem. Hvor lang tid har det taget dig at strikke alt det her?"

Hun stoppede strikningen for at tænke. "Hmm. Tre eller fire dage vil jeg skyde på." Hænderne gik i fuld gang igen, og hun så stadig ikke på dem.

"Wow! Det var ikke lang tid!"

Hun lo. "Søde Sky, jeg har rigtig meget fritid, må du huske på."

Nå ja. Man havde vel ret meget tid, når man hverken arbejdede eller havde kræfter til at tage nogen steder hen.

Jeg fik det lidt dårligt på hendes Vegne. Det måtte ikke være sjovt at være fanget her i huset helt alene hver dag i flere år.

Måske var det derfor hun lejede halvdelen af sit hus ud? For at få selvskab?