Under the same Sky

4️⃣5️⃣

Der er gået præcis 84 timer og 35 minutter siden Savannah gjorde mig til grin foran hele cafeen.

Og siden da havde jeg ikke værdiget Harry ét blik. Jeg kunne mærke hans blik hvile på mig en gang i mellem, men jeg kiggede ikke engang i  hans retning.

Faktisk havde jeg byttet de fleste af mine vagter hos cafe Costa, hvor jeg skulle arbejde med ham.

Austin havde spurgt ind til det, men fortrød det helt sikkert bagefter, for det udløste min bombe af vrede, som  jeg havde indeni mig.

"Wow wow wow. Rolig nu." Panikkede Austin, efter jeg havde råbt og skreget om, hvor stor en røv Harry var, og hvor stor en ko Savannah var.

Desværre kom jeg også til at råbe af Austin i kampens hede...

"Rolig?! Austin har du slet ikke hørt efter?! Hun ydmygede mig. Og så fortæller du mig, at jeg skal slappe af?" Skreg jeg.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige at det blev bedre derfra, men det ville være en løgn.

Det endte med at Austin måtte gå, efter at blive kaldt døv, uinteresseret, umulig, uopmærksom og irriterende... Ja jeg skyldte ham vist  en undskyldning...

Heldigvis kom han tilbage om aftenen med en bøtte jordbæris. "Kulde til at køle din vrede lidt ned med." Sagde han og fik mig til at grine for første siden Savannah-Harry-episoden.

Med isen i min favn og mig i Austins arme, så jeg fjernsyn. Men selv ikke engang min yndlingfilm Twilight kunne få min vrede til at gå væk eller min skyldfølelse over at skælde Austin ud til at forsvinde.

Sukkende slukkede jeg fjernsynet og Edward og Bella forvandt. "Austin?"

"Mh?" Mumlede han og kørte sin tommelfinger i cirkler på min overarm.

"Undskyld fordi jeg råbte af dig. Det fortjente du ikke." Hviskede jeg og skyndte mig at stoppe munden med is, så jeg ikke behøvede at sige mere.

Jeg kunne mærke hans læber mod min hovedbund og det varmede mit hjerte. "Det er okay. Jeg kan klare det." Han kyssede min kind og smilte.

Jeg så ned i min næsten spiste isbøtte. "Og tak for is. Du er en god kæreste."

Austin klukkede mod min ryg. "Så det er, hvad der skal til, for at blive årets kæreste? Købe dig is og andre søde sager?"

Jeg nikkede med skeen i munden. "Ja tak." Grinte jeg.

Jeg rejste mig fra sengen og stillede bøtten fra mig på bordet. Da jeg vendte mig for at krybe tilbage i Austins arme, bremsede jeg.

Han var smuk. Decideret smuk. Som en engel. Hans hår skinnede, og hans blå øjne smilede op til mig. Hans læbe blev tygget på af hans tænder, og jeg var overvældet.

"Noget galt?" Spurgte Austin, mens han tydeligt så op og ned af mig.

Jeg rystede på hovedet. "Ikke det mindste."

Og så overfaldt jeg ham. Istedet for at ligge også fjernsyn i hans arme, smed jeg mig ovenpå ham, så han fløj tilbage i sengen. Jeg overfaldt hans læber med mine og uglede mine hænder ind i hans hår.

Austins hænder var på mine hofter og kørte op og ned på min ryg. Han kyssede mig intenst med langsomme og dybe bevægelser og sørgede for, at jeg ikke ville glemme dette kys de næste par dage.

Langsomt kunne jeg mærke hans hånd snige sig ind under min bluse. Langsomt og forsigtigt, for at undersøge min reaktion. Og da jeg ikke stoppede ham, men derimod kyssede hans hals, listede hans hånd sig længere op...