Under the same Sky

2️⃣3️⃣

Tirsdag var Harry sjovt nok også på arbejde. Og da jeg spurgte, hvad grunden i dag var, til at han tog en ekstra vagt, svarede han bare helt afslappet; "jeg kan godt lide at se på dig.". Så gik han ellers hen og tog imod bestillinger.

Lucy havde selvfølgelig drillet mig helt vildt med det, da jeg fortalte hende, hvad han havde sagt. "Tøs, jeg siger dig! Han er skudt i dig!"

Det valgte jeg at overhøre.

Køkkendrengen Mike havde stået i hullet mellem cafeen og køkkenet og savlet over Lucy, som om hun var det disse stykke kødben i verdenen, og han en sultende hund.

Selvfølgelig havde Lucy ikke lagt mærke til hans meget åbenlyse stirren, -og savlen- men havde for travlt med at sende mig blikke der sagde; "ik kig nu men Harry ser på dig".

Lidt ironisk hvordan hun sådan havde så travlt med at se alt den ikkeeksisterende kærlighed mellem Harry og jeg, når den ægte varer var lige for næsen af hende. Lækker og våd af alt det savlerri.

Da Harry også onsdag dukkede op til endnu en "ekstra vagt", var det ikke en overraskelse.

Det var heller ikke nogen overraskelse, at jeg op til flere gange tog ham i at stirre på mig med store grønne øjne, og et skævt smil.

Men hvad der overraskede mig så meget, at jeg blev nødt til at sætte mig ned, var da Savannah med svingende elegante hofter kom svajende ind af cafe Costas døre med det blonde hår blafrende om skuldrene.

Hun -ligesom Harry- havde ikke en vagt i dag. Harry manglede penge, muligvis til et par nye sko, men hvad Savannahs grund til en ekstra vagt var, vidste jeg ved Gud ikke.

Hun ihverfald manglede ikke penge til noget. Bare spørg hendes Prada taske og Gucci solbriller!

Lucy så lige så chokeret ud som mig og løb efter Savannah ud bagved, hvor vi skiftede tøj og opbevarede vores ting, mens jeg fik øjenkontakt med Harry gennem lokalet.

Han så også forvirret ud. Ikke overrasket men forvirret.

Jeg gik over til Harry og tog nogle tomme tallerkener fra et af bordene på vejen. "Hvad foregår der? Hvorfor tager alle lige pludselig ekstravagter?"

Harry trak uskyldigt på skuldrene. "Um jeg ved ikke, hvad hun laver her. Jeg vil bare være sammen med dig så meget som muligt."

Hans ord gav et sæt i mig, -sikkert fordi jeg stadig var chokeret over Savannahs ankomst- men jeg fik hurtigt bånd på mig selv. Harry var en charmetrold. Han kunne ikke selv gøre for det, gentog jeg med neutral stemme i mit hoved.

Inden jeg kunne nå at sprøge Harry om mere, svingede en dør op og Savannah kom gående ud og lignede ikke mindre end en supermodel på den røde løber.

Hendes hvide -lidt for gennemsigtig til at den var uskyldig- T-shirt sad som strøget til hende slanke krop. Forklædet sad nede omkring hofterne og fik hende ikke på nogen måde til at se klumpet og kikset ud som, den gjorde på mig og Lucy.

Og så var der hendes kilometer lange ben! Enhver piges drømme ben. Lange og slanke. perfekte til stillethele, som hun selfølgelig også havde på!

Hun var en skønhedsgudinde!

"Himmelsky!" Kvidrede hun og krammede mig, da hun nåede mig og Harry. Da hun trak sig smilede hun, men hendes øjne flammede.