Under the same Sky

6️⃣1️⃣

                          ---Harry---
Sky gik ud ind i stuen, og jeg fulgte hende tæt.

Det havde ikke været min mening at følge hende op til døren. Jeg havde kæmper hårdt mod mig selv og besluttet, at jeg måtte være hård og kontant.

Sky hadede mig. Det havde hun selv sagt, mange gange. Og selvom grænsen mellem vores fjendskab mod hinanden måske havde været lidt utydelig i aften, ændrede det ikke det faktum af Sky fordragede mig.

Men da jeg så hendes jakke ligge i bilen, så jeg det som et tegn. Ikke at jeg troede på den slags, og jeg vidste, at hvis jeg fortalte det til Sky ville hun flå hovedet af mig og fodre mine rester til zoologiskhave.

Hun var stærk modstander af universet og alt det "alting har en mening"-fis.

Forståeligt nok. Men jeg kunne alligevel ikke se væk fra jakken, så jeg åbnede døren og løb op mod Sky.

Jeg kunne mærke mit hjerte hamre afsted jo tættere på hende, jeg kom. Men det kunne jeg ikke vise overfor hende. Hun var glad med Austin. Jeg ville lade hende være glad.

Sky gik over til mrs Lewis, der var faldet i søvn i hendes sædvandlige stol overfor pejsen. Hun kaldte først, men mrs Lewis måtte være i en dyb søvn, for hun reagerede slet ikke.

"Mrs. Lewis?" Ruskede Sky hende lidt bekymret.

Jeg stod ikke langt fra og betragtede Sky i lyset fra pejsen. Hendes hud lyste gyldent oh hendes mørke hår lå som en krans omkring hendes hoved.

Jeg burde ikke se efter hende eller betragte hende på denne måde. Men jeg havde prøvet at lade som ingenting. Jeg havde prøvet at lade hende gå... Jeg til og med fik hende til at hade mig for at gøre hende lykkeligere.

Okay... Jeg indrømmer det. Min plan gik ikke helt som planlagt.

Den dag Sky kom hjem til mig og stod så smuk og sød på i min dør og sagde alle de rigtige ting, var det gået op for mig, hvor egoistisk jeg var.

Jeg fortjente ikke Sky. Ikke efter at have forladt hende og såret hende om og om, ved at forlade hende gang på gang.

Men Austin... Austin var en gentlemen, han var perfekt, og han var en rigtig naboens dreng. Han fortjente Sky. Han gjorde hende glad.

Hvem var jeg til at tage det væk fra hende? Lykke og det enkelte liv. Desuden havde jeg heller ikke planlagt, at Austin skulle komme ind under huden på mig og blive min bedste ven.

Austin fortjente også bedre end mig. Jeg var en shitty ven for dem begge. Det var bedre bare at trække mig.

Og så var det herfra, det hele bare gik ned af bakke for mig.

Sky var såret, og jeg forstod det godt. Men det måtte se skidt ud, før det blev godt igen.

Desværre var jeg ikke helt selv klar til at Sky skulle komme videre, og da hun kyssede Austin... Da hun kyssede austin på den måde, og bare tanken om hende sammen med Austin, drev mig til vanvid.

Så jeg gik måske lidt amok på min bil.

Savannah, der før havde skrevet til mig, skrev også denne aften. Forskellen var, at jeg denne aften bed på krogen og legede med på hendes julelege.