Under the same Sky

1️⃣4️⃣

"Jeg har fået et job!" Annoncerede Austin, da vi lå på hans værelse. Austin på ryggen med en arm bag hovedet og den anden hvilede mod min ryg, og mig på hans mave.

Så var det derfor han havde været så sød og udspekuleret da han hentede mig. Han havde gode nyheder!

Jeg så overrasket op på ham. "Virkelig! Fantastisk! Så kan du endelig få din egen bil... Måske i en lidt mere normal størrelse i stedet for den mostertruck, der holder ude på parkeringspladsen blandt alle de andre bitte små biler."

"Ha! Du drømmer. Jeg skal have det største og det bedste. Intet mindre kan gøre det!"

Sukkende opgav jeg. Drenge og deres biler. Det blev mig for evigt en gåde.

Jeg betragtede stadig Austins ansigt fra min position på hans mave og så, hvordan hans drillende smil langsomt blegnede.

Sådan lå vi i nogle minutter. Vi lå bare og betragtede hinanden tavst. Jeg så hvordan han så ned på mig ned klare blå øjne, der strålede langt væk af tryghed og varme, på trods af den kolde farve. Jeg betragtede hans næseryg og fulgte den ned til hans munds kurver og fik den største trang til at kysse dem til jeg besvimede af iltmangel.

Det var på tidspunkter som dette, at de tre små ord lå og lurede på min tunge og bare ventede på det grønne lys til at slå sig løs. Men af en eller anden uforklarlig grund, blev jeg altid bange og turde alligevel ikke sige det til ham.

Men det havde han heller ikke. Han lå ligeså og betragtede mig med et intense øjne og sugede hver en millimeter til sig. Og nu er jeg ikke tankelæser, men jeg var ret sikker på, at han spekulerede over de nøjagtige samme tre ord.

Men hvorfor han ikke sagde dem, var mig en gåde. Han virkede altid så sød udadvendt, så det var svært for mig, at forstille mig ham være bange for noget som helst, når det galt følelser.

Eller måske følte han dem slet ikke. Jeg vidste, at der var en verden til forskel mellem at elske og at kunne lide én. Og uanset, hvor meget jeg ønskede, at Austin skulle elske mig, kunne jeg ikke tvinge ham til det.

Han sagde ordene, når han var klar og var sikker på, at han følte det. Kærlighed. Det samme måtte vel gælde for mig. Måske sagde jeg dem ikke, fordi jeg ikke var klar eller sikker på, hvad jeg følte. Om det var kærlighed eller på vej til at blive det. Det vidste kun Gud.

Austin rømmede sig forlegent og brød øjenkontakten med mig for istedet at kigge op i loftet. "Nå men... Jobbet er ret nemt. Det er i en butik, der mest sælger bøger, film, musik og spil. Jeg skal bare stå ved kassen og sætte vare på plads. Nemt tjente penge."

"Det lyder virkelig fedt Austin. Jeg er glad på dine vegne." Langsomt rejste jeg mig op på den ene albue og trak mig længere op til ham. Da jeg lå lige ud for hans hoved bøjede jeg mig ned og fandt hans læber.

Han kyssede mig omgående tilbage og lagde en hånd mod mit baghoved for at holde mig på plads. Vores læber bevægede sig synkront mod hinanden. Han kyssede mig, som om han var en sultende mand, og jeg var et ta' selv bord.

Ikke fordi jeg kyssede ham mindre voldsomt og grådigt. Sådan var det bare mellem os. Vildt og sjusket.

Jeg skiftede position og lagde mig fladt ovenpå ham og holdte med begge hænder om hans hoved, så vores kys ikke blev afbrudt.

Mine hænder flyttede sig længere ned. Ned over hans hals, hen langs kravebenet og til sidst, kørte jeg hånden ned langs hans muskuløse mave. Jeg kunne nemt mærke hans hårde muskler gennem T-shirtens tynde stof og rev lidt op i den, for at få hud mod hud kontakt med hans mave.