Under the same Sky

2️⃣6️⃣

-Harry-

Okay så, jeg har officielt skrevet under på min døds erklæring. Jeps det er rigtigt. Jeg skal dø.

Jeg fik noget af et chok, da Austin -i det hele taget ringede og ville hænge ud-, inviterede mig med på en venne-aften, med mig, ham, Sky og... Lucy.

Vi skal bare spise os fire på en cafe. Hænge ud og lære hinanden at kende, var vidst Austins præcise ord.

Jeg synes mere det lyder som en ynkelig form af en dobbelte date. En jeg virkelig ikke vil være en del af på nogen måde.

Medmindre jeg var Skys date. Så havde jeg sagt ja på et hjerteslag. Men hun er selvfølgelig optaget. Så jeg er Lucys date. Jeg dør.

Og som om Lucy ikke var nok, så skal jeg også sidde og spille komedie! Eftersom jeg lavede en aftale med sky om, at vi kun var venner -jeg hader det! Men jeg tager, hvad jeg kan få. Hvis vi kun kan være venner, er det sgu bedre, end at hun hader mig!- skal jeg nu være hendes ven foran Austin, som kan kysse hende hvornår end han lyster.

Jeg blev næsten sur bare at tænke på det. Austin og jeg havde udviklet -på en eller anden syg måde- et venskab. Det var ikke noget vildt eller noget, men stadig. At se ham med Sky -at se hvem som helst anden med hende- gjorde mig sindsyg. Især fordi jeg skulle forstille at være deres ven.

Det var som om jeg blev delt i to. Noget af mig tog, hvad jeg kunne hos Sky -hvis et venskab var alt, er det hvad jeg tager, selvom det knuser mig, at hun er med en anden- og noget af mig, vil gerne se flere kampe med Austin og hænge ud.

Mens en anden del af mig -den største del må jeg indrømme- har lyst til st flå armene af Austin og kysse Sky som aldrig før.

Men det kan jeg ikke. For jeg er deres ven.

Men jeg kan godt være deres ven og samtidig få Sky tilbage. Jeg måtte simpelthen bare blive hendes bedste ven! Så ville hun bruge så meget tid med mig, at hun forelskede sig i mig igen.

Og derfor kun af den ene grund er jeg taget med til denne sindsyge dobbelte date. For st vise min hengivenhed for vores ny skabte venskab og vise, at hun kan regne med mig.

"Hey bro!" Råbte Austin over fra caféens indgang. Han var iklædt en hvid T-shirt, mørke blå blazer jakke og almindelige bukser.

Damit! Han havde klædt sig fint på. Selvfølgelig havde han det! Han var jo den perfekte gentleman -yaks-, og jeg var bare den tatovererede dumme dreng, der dukkede op til dates i en sort skjorte og sorte bukser.

Pigerne -der kørte sammen til caféen- var ikke engang kommet, og han var allerede bedre til det her end mig.

"Hey!" Jeg mødte ham i et håndtegn og gengældte hans smil. "Hvordan har du det? Nervøs?" Drillede jeg og klappede ham på skulderen.

Overraskende nok prustede Austin nervøst ud og begyndte at vride sine hænder. "Yeah faktisk. Jeg har aldrig hængt ud med Sky og hendes venner før, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente."

Intet mindre end en katastrofe af en aften!

Det sagde jeg selvfølgelig ikke til ham. Alt i alt var han jo min konkurrent. Det eneste der stod i vejen for mig og Sky. Men på trods af det, kunne jeg godt lide ham, og shit hvor var han et nervevrag! Det var lige før jeg overvejede at spørge ham, om han ville ned at sidde for at faldne lidt ned.