Under the same Sky

1️⃣1️⃣

-Harry-

Jeg så hende køre væk i den grimme røde bus. Hun satte sig ved vinduet ud mod mig. Hun fik øjenkontakt med mig, og jeg trak simpelt på skuldrene.

Hvad? Tog hun bare afsted? Sådan uden videre?!

Ja åbenbart. Bussen kørte og forsvandt om hjørnet. Jeg kunne ikke længere se hende. Hun var flygtet ind i den bus, som om den var Superman! Hadede hun mig virkelig så meget?

Men for hvad?

Jeg forstod, at hun slog op med mig, fordi vi ikke sås så tit. At hun ikke kunne 'klare' at være væk fra mig, at hun kunne ikke 'holde ud' ud sige farvel, og hun var ved at 'dø' af savnet til mig.

Ja det var alt sammen meget fine ord, men var det grund nok til at komme til at hade mig?

Om noget burde jeg være den, der ville bære nag. Jeg var ligesom den der blev vraget ik?! Og for ikke at nævne, hun slog mig første gang vi mødtes. Nå ja! Og så viser det sig, at hun har en ny kæreste!

Og så er det hende, der hader mig.

Jeg gik med store skridt tilbage til cafeen. Efter Sky var styrtet ud derfra, fik jeg snoet mig selv ud fra Savannahs utrolige stærke greb, og satte efter hende.

Egentlig ved jeg ikke, hvorfor jeg gjorde det. Jeg havde vel håbet på, at vi kunne tale sammen.

Men det er tydeligt, at hun ikke vil tale. Eller se mig. Eller kendes ved mig.

"Harry!" Lucy stod over ved et bord og afleverede en gammel dame hendes kaffe. Hun styrtede hen til mig med et frustreret udtryk.

"Hvad var det lige?! I to har datet?!"

Jeg rullede øjne af hende. Hvorfor kom det som sådan en stor overraskelse? Først da Sky var her og nu igen. Hvad? Var det fordi, at sådan en smuk pige som Sky, var for god til sådan et tattoo-fjols som mig?

"Ja og?" Bed jeg. Jeg gik forbi hende og ramte hendes skulder med min på vejen.

Lucy løb op på siden af mig, rev i min T-shirt og tvang mig til at stoppe. "Hvad?" Snerrede jeg. Jeg ville egentlig ikke være en idiot, men jeg var i dårligt humør, og Lucy gjorde det i den grad ikke bedre med hendes irriterende spørgsmål.

"Øm okay?! Og hvordan kan du ikke være ved at flippe ud over det her? Hvad skete der? Det virkede ret... Intenst." Lucy talte lavt, så de nysgerrige kunder ikke kunne lytte med.

Gud vidste hvor mange lusede drama-afhængige kunder vi havde, der kun kom for at høre om den nyeste sladder.

Da jeg først startede her, lagde Savannah an på mig. Vi gik på en enkelt date, og da jeg fortalte en af køkkendrengene om det, havde en eller anden morfar lyttet med, og straks vidste hele cafeen det.

"Der skete ingenting. Vi slog op okay? Det er lang tid siden, og vi er begge kommet over det." Ja én af os havde allerede en ny kæreste!

Lucy så ikke ud til at være tilfreds med mit svar. "Okay? Hvordan skete det? Var det dig?"

Mig?