Under the same Sky

5️⃣8️⃣

Senere samme aften stod jeg og puttede mascara på mine øjenvipper og koncentrerede mig om at få dem til at virke tykke og dramatiske.

Jeg stod i en sort kjole, der gik til midt på lårene. Den var ikke speciel pæn eller bemærkningsværdi. Men opmærksomhed var heller ikke mit mål med aftenen. Mit mål var at drikke mig fuld og glemme at, dagen overhovedet havde fundet sted.

Austin gik rundt inde på mit værelse og prøvede at overtale mig om at blive hjemme. Det var spild af tid, hvilket jeg også sagde til ham, men Austin kunne fornemme mit dårlige humør og ville ikke have, at jeg drillede, når jeg var sådan her.

Oprindeligt havde jeg bare tænkt mig at gå på en eller anden gusten bar, hvor alkoholikerne hang ud og så drikke der, men Austin truede med at låse mig inde på mit værelse, hvis jeg gjorde det.

Så jeg lagde en plan B og ringede til Lucy og Gemma. Heldigt for mig skulle Gemma til en fødselsdagsfest hos en af hendes kammerater fra hendes skoletid og havde ikke noget imod, at vi joinede dem. Hun sagde, at fødselsdagsbarnet havde inviteret halvdelen af byen, og at han alligevel ikke kendte halvdelen af de inviterede. Han ville ikke lægge mærke til os.

Derfor stod jeg i en kjole og lagde makeup, istedet for jeans og hestehale, som jeg ville have haft på nede på baren.

jeg blev nødt til at gøre noget ud af mig selv, hvis jeg ville falde i med mængden, og det jo var en fødselsdag, så kjole virkede bedre end jeans.

"Hey Sky! Har du set min mobil?" Lød det inde fra mit værelse, lige da jeg havde kørt det sidste strøg med mascarabørsten over mine øjenvipper.

"Nej. Har du smidt den væk igen?" Grinte jeg tilbage til ham og kørte hurtigt en lys lipgloss over læberne for at fuldende looket.

Austin gryntede frustreret. "Jeg sværger, jeg havde den for mindre end to sekunder siden!"

Jeg rystede på hovedet. Det var kun anden gang i dag, at han havde smidt den væk. To gange på en time. Godt gået.

"Er den på lydløs?" Spurgte jeg.

"Nej! Skynd dig, ring! Ring for hulen da, ring!" Skyndte han på mig, og jeg grinte endnu mere, mens jeg tastede hans nummer ind.

Austin var god til at få mit humør op. Også selvom han ikke engang prøvede på det. Som nu.

Den ringede ikke mange gange, før jeg hørte Austin i min mobil. "Hva så smukke."

Jeg grinte tilbage. "Du fandt den."

"Jeps. Den havde fået ben og var gået ind under min seng og leget gemmeleg med mig."

"Og det er ikke dig, der går og smider din mobil alle mulige mærkelige steder?"

"Nope." Forsikrede Austin mig. "Den fik ben. Helt klart."

Så lagde jeg på stadig smilende over, hvor åndssvag han var. Men da jeg så ind i spejlet, synes jeg, der manglede noget. Kjolen var som sagt kedelig, og jeg havde tager almindelige sorte ballerinaer på, så de gjorde heller ikke meget.

Der manglede noget. Jeg lignede ikke en der skulle til fest. Jeg lignede en der skulle til begravelse.

Der manglede bling! Smykker! Og jeg vidste lige hvilket smykke det skulle være. Jeg havde en sølvkæde med et vedhæng af et sølv træ, der havde diamanter i bladende.
Smykket var så smukt og lige hvad der manglede.