Under the same Sky

1️⃣7️⃣

Roy holdte fest i aften, og han havde både inviteret Austin og hans "out of league kæreste", som han havde kaldt mig.

Jeg synes, det var helt vildt sødt af ham, at kalde mig det, -for ikke at sige, at jeg da også blev en smule smigret. Det var jeg aldrig blevet kaldt før- mens Austin havde kaldt ham en "spade" og derefter slået ham bag hovedet.

"Vi kører sammen med drengene, hvis du ikke har noget i mod det." Råbte Austin inde fra mit værelse.

Jeg stod med åben dør ude på badeværelset og lagde min make up. Jeg havde ikke tænkt mig at tage så meget på. Jeg vidste ikke, hvad man tog på til sådanne fester. Jeg vidste ikke engang, hvordan det var.

Mig og Nora tog aldrig til småby-fester. I Californien var der fest på hvert gadehjørne, så man skulle næsten bare troppe op på dørtrinnet, selvom man ikke kendte et øje.

Folk i Californien var ligeglade. Jo flere mennesker, des større fest.
Og Californien elskede store fester.

Sååå gad vide, hvor stor denne fest ville blive, når man tænkte på byens størrelse. Og for at være ærlig, så havde jeg heller ikke set så mange unge mennesker i byen.

Oppebi mit hoved blev i aften mere en komsammen end en egentlig fest. Og jeg ville ikke være over dressed.

"Det er helt fint." Råbte jeg tilbage til Austin og var lige blevet færdig med min mascara.

Austin stod i døråbningen og havde set mig tage mascara på. Han så helt skræmt ud. Og forvirret.

"Hvad?" Jeg spurgte ind til hans mærkelige ansigtsudtryk, mens jeg skruede proppen på igen til min mascara.

Hans øjne blev smalle, mens han prøvede at se et eller andet på mig. "Det er bare... Hvordan kan du ikke være ved at skide en snemand, når du bringer den der øjen-prikkende børste op til øjet?"

Jeg så hans alvorlige ansigt inde i spejlet og kom så til at bryde sammen af grin.

Hvor sød var han lige?

Så stod han der helt bekymret for, at jeg ville prikke mig selv i øjet. Det var jeg da også selv, helt klart. Men med mange års øvelse, så skete det kun sjældent.

Men! Når det så gjorde... Av for den lede!

"Nemt nok. Jeg styrer børsten. Derfor styrer jeg også, om den rammer mit øje eller ej."

Austin nikkede bare. Han så stadig en anelse bange ud. Tænk at være bange for en mascarabørste? Kun Austin ville være det.

"Du vil måske prøve?" Drillede jeg og svingede mascaraen mellem to fingre.

Han fik store øjne og trådte to skridt tilbage. "No Way!"

"Bange?" Smørrede jeg på og smilede drillende.

Det her var altså grineren!

"For det første. Jeg er ikke bange for noget!-" ud over at blive prikket i øjet lader det til.
"-for det andet. Så er jeg en mand. Mascara er for damer. Og for det trejde. Vi skal til at afsted, vi har ikke tid!" Han skyndte sig at sige det sidste, inden han stak af og løb ned af trapperne.

Rullende med øjnene fulgte jeg efter ham nedenunder.

-----------------------

Okay. Jeg havde måske undervurderet englændernes smag for fester.

Den fejlede ihvertfald ikke noget.

Og jeg havde måske også begået den fejl, at fejldømme antallet af unge i byen.
Ud at dømme fra alle disse mennesker, så bestod halvdelen af Holmes Chapel, af unge, der kun ville feste og drikke sig fulde.