Under the same Sky

2️⃣0️⃣

"Så hvorfor er du ikke på college?" Spurgte Lucy.

"Jeg har aldrig været fan af skolen, lektier, elverne, lærer eller bøger for den sags skyld. Jeg har altid hadet skolen og har aldrig kunnet se, hvad jeg skulle bruge det til på langtidssigt. Alt jeg drømte om var at vinde den årlige battle og selv blive træner og leve af det." Svarede jeg, mens vi fandt en tom bås, hvor vi slog os ned.

Cafe Costa var ikke den eneste cafe i Holmes Chapel, og Lucy havde anbefalet denne som skulle have de bedste milkshakes i hele England. Eller som hun havde sagt det; "they are the bloody Best!"

Jeg elskede den britiske accent. Jeg elskede Lucys, jeg elskede Mary Lewis' og jeg elskede... Harrys.

Ja. Jeg elskede den bristiske accent.

"Hm. så du har altså droppet college, for at arbejde i en lodden cafe hele dagen?" Spurgte hun misbilligende.

Jeg nikkede og kørte mit sugerør rundt i shaken. "Stort set ja."

Hun brød ud i grin og pegede på mig med sin pegefinger. "det er ret modigt, Sky. Men jeg kan lide det." Blinkende hun tog en tår af sin banan-Shake.

"MMMH!" Stønnede hun tilfredstillende og tog en tår mere. "Bedste Shake ever!".

Jeg havde selv valgt en jordbær Shake, selvom Lucy blev ved med at insistere på, at banan-shaken var den bedste af den bedste.

Da det kolde sugerør kom op til min mund lukkede jeg læberne om det og sugede den iskolde væske ind og den smagte intet mindre end fantastisk!

"Oh my god!" Jeg stønnende akkurat ligesådan, som Lucy lige havde gjort, og blev nødt til at lukke øjenene, så god var shaken.

"Told ya' " grinte Lucy.

Jeg vendte tilbage til vores emne fra før med tankerne hvirvlende rundt. College. Jeg havde aldrig tænkt på at tage på college. Richard havde aldrig nævnt det, eller taget den lange snak med mig om det, at vælge den rigtige skole eller hvad konsekvenserne for ikke at tage på college var.

Jeg kan svagt huske mine forældre snakke om skolen med mig, men det var High School. Vi nåede aldrig så langt som til College-snakken.

Men hvad var Lucys grund til ikke at være på collage? Måske tog hun et sabbat år ligesom Austin?

Det var meningen at Austin skulle starte op college i år, men da vi begge skulle flytte til England, lige var begyndt at date, og han lige skulle få en økonomi i gang med lejlighed, bil og udgifter, valgte han at tage et år fri og starte i skole til næste år.

"Hvorfor er du i Costa cafe, når du kunne sidde på skolebænken og få en uddannelse?"

"Tjo. Når man er stukket af hjemmefra som 16 årig, så er der ikke mange penge på college-kontoen."

Oh. Selvfølgelig. Hvor dum havde man lov til at være?!
Selvfølgelig havde hun ikke råd til college. Hun var jo stukket af hjemmefra, fordi hendes forældre bestak hendes bedste ven for at holde sig væk. College stod ikke særlig højt på prioteringslisten, når man levede for at overleve.

"Undskyld. Jeg tænke mig ikke om der." Jeg var så flov.

"Hey det er okay. Hvis jeg ikke var stukket af hjemmefra, havde jeg sikkert taget afsted på det college mine forældre havde valgt, fået 12-taller og bare studeret min røv i laser. Men Uden venner. Så ville jeg stadig i være et spøgelse i mit eget liv og være ulykkelig til mine dages ende." Hun trak ligegyldigt på skuldrene.

"Okay Sky." Lucy klappede hænderne sammen og smilede stort. "Jeg er ked af at ødelægge stemningen, for jeg ved, at du ikke vil tale om det her, men jeg er nødt til at sprøge." Hun skubbede sin banan-Shake fra sig, hvilket sagde en del om emnets alvorlighed.