Under the same Sky

6️⃣2️⃣

Først var jeg meget forvirret.

Da jeg åbnede øjenene, var det første jeg så et hvidt loft. Ikke så mærkeligt. Det blev først rigtig mærkeligt, da noget kløede på min næse, og jeg så at der sad en slange fast i min hånd, da jeg førte hånden op til næsen.

What the hell?

Da var det, at det gik op for mig, at jeg ikke var hjemme i min seng, og at jeg var på et hospital, eller noget i den stil.

Jeg prøvede at komme i tanke om, hvad jeg havde lavet, for at jeg kunne ende her, men jeg kunne ikke komme i tanke om en ulykke.

Jeg kom i tanke om noget helt andet.

Åh nej. Åh Gud nej.

Jeg kunne huske mrs. Lewis' kolde hud mod mine fingre og hendes stive fingre, der ikke var til at rokke ud af stedet. Jeg huskede hendes slappe matte hud ved kinderne, der ellers plejede at blusse af liv.

Blusset var væk og mrs. Lewis var død.

Jeg begyndte at græde. Jeg vidste ikke, hvor jeg var, hvad klokken var, eller hvordan jeg var havnet her, men mrs. Lewis var død.

"Åh!" Var der en lys kvindelig stemme der sagde og en lille brunøjet sygeplejerske kom hen til min seng. "Hej søde. Jeg hedder Hannah, og jeg er din sygeplejerske. Ved du hvor du er?" Spurgte hun lavt og roligt, mens mine tårer lydløst trillede ned af mine kinder.

Jeg rystede på hovedet og så rundt i det meget hvide og sterile lokale. I det mindste havde jeg et enkeltmandsværelse.

Sygeplejersken Hannah smilede forstående og nikkede. "Du er på sygehuset. Du besvimede og har været væk i et par timer. Du fejler ikke noget alvorligt, men din krop manglede væske og gik i chok. Du har sovet og har ikke været til at vække, men det er bare kroppens måde at tackle ting og komme sig."

Jeg lyttede ikke rigtig mere. Gad vide hvad der var blevet af mrs Lewis? Var mit hus nu fyldt med politi og læger? Hvor skulle jeg bo nu? Jeg havde ikke råd til at bo i det hus alene. Skal jeg nu tilbage til Amerika?

En eller anden bibbelyd gik helt amok, og sygeplejersken så over på en skærm, der stod ved siden af min seng. Hun så tilbage på mig og lagde sin hånd og min. "Rolig nu, søde. Træk vejret."

Det var mit hjerterytme, fandt jeg ud af. Jeg var mere eller mindre ved at gå i panik nu og mit hjerte pilede afsted med fuld fart.

Sygeplejersken klemte min hånd og forsøgte at se mig i øjenene, men det var svært for, jeg så alle andre steder hen. Jeg var total ufokuseret, og jeg ville ikke være her. Jeg skulle være hos mrs Lewis.

"Hey, din kæreste er her. Skal jeg hente ham?" Spurgte sygeplejersken og den hurtige Bib-lyd blev igen rolig og regelmæssig.

Jeg nikkede. Jeg kunne mærke uroen forlade min krop bare ved tanken om ham. Lige nu var han alt jeg havde brug for. Jeg havde brug for hans arme om mig, og jeg havde brug for at dufte ham. Jeg havde brug for ham.

Sygeplejersken nikkede og gik ud af mit værelse. Hun kom hurtigt tilbage, med ham på slæb.

Eller... Ikke den ham jeg havde tænkt på. En anden ham.

Austin kom ind i rummet, og han smed sig ned på knæ ved min seng og tog mine hænder i sine, mens han så helt vild og forvirret ud. "Sky! Er du okay?"