Under the same Sky

2️⃣5️⃣

Jeg havde lavet mad!

Et helt måltid til to personer faktisk! Det var godt nok ikke så fint eller avanceret, bestod kun af frikadeller og pastasalat, men hallo! Jeg havde formået både at snitte og stege uden at miste en finger eller brænde noget på!

Altså lige ud over de to frikadeller, der lå nede i skraldespanden, men altså de talte jo knap nok med!

Jeg var simpelthen så perlestolt af mig selv. Så stolt at jeg havde taget et billede af maden og angementet, jeg havde stillet op på mit spisebord og sendt billedet til Richard, med teksten "jeg sværger, jeg selv lavede det hele!"

Austin skulle komme om mindre end en halv time. Jeg havde sagt, at jeg havde en overraskelse til ham, og han havde ingen ide om hvad.

Selv ikke i hans vildeste fantasi ville han have gættet, at jeg ville lave mad for ham! Eller for nogen for den sags skyld. Jeg lavede ærligt talt knap nok mad til mig selv...

Min mobil bimlede og Richard havde svaret. "Ser sgu godt ud skat! Jeg ville ønske jeg kunne smage!"

Også mig.

"Hallo?" Tunge fodtrin hørtes over fra trappen pg sekunder efter dukkede Austins blonde hår op efterfulgt af hans søde smil.

Jeg stod bare et øjeblik og tog synet af han i hans blå slidte jeans og hvide T-shirt ind. Det kildrede i min mave og jeg havde lyst til at løbe mine fingre igennem hans hår og bare holde ham ind til mig.

"Wow! Hvad er alt det her?" Udbrød han, da han så bordet med alt den mad, jeg havde fremstillet.

Med et kæmpe stolt smil slog jeg armene ud mod det. "Tada!"

Han gik hen til mig og lagde armene rundt og min talje og trak mig ind til sig. Der, hvor jeg for to sekunder siden, havde ønsker at være.

"Har du laver alt det!" Han var overrasket og han så så sød ud, at jeg ikke kunne blive fornærmet over, at det var så svært at tro, at jeg kunne lave mad.

Jeg nikkede entusiastisk. "Jepper depper. Og det er for din skyld!"

Hans blå øjne skinnede, da han vendte opmærksomheden fra bordet til mig. "Du er fantastisk, ved du det?"

Jeg lod som om, jeg tænkte mig om. "Hm ja, jeg tror, jeg har fået det at vide et par gange."

Hovedrystende sænkede han hovedet, så han kunne kysse mig midt på munden.

Jeg stillede mig på tæer, så jeg kunne nå ham og svarede ivrigt igen på hans varme kys.

Da vi forpustet trak os tilbage -kun for at kunne få luft- lagde vi panderne sammen og trak vejret dybt i takt.

"Um måske skulle vi spise inden frikadellerne bliver kolde?" Forslog Austin med et lille grin og trak en stol ud til mig.

Jeg gav ham hurtigt et kys på kinden inden jeg satte mig på stolen. Han satte sig overfor mig og begyndte at hælde pastasalat og frikadeller over på sin tallerken, jeg gjorde det samme.

"Okay. Skål for dit første rigtige hjemmelavede måltid!" Han stak sin gaffel med frikadelle op i luften og fik mig til at efterabe.

Som de to tosser vi var, klingede vi vores gafler sammen og på tre satte vi begge to tænderne i frikadellen.

"Ad!" Udbrød jeg og spyttede det bogstaveligtalt ud på tallerknen igen.

Austin var lidt mere diskret og spyttede det ud i en serviet og lavede et grimasse, der tydeligt fortalte, hvad han synes om smagen af den ulækre delle.