Under the same Sky

4️⃣8️⃣

"Hvad gik der af ham?" Spurgte Austin efter Harry havde forskrækket hele cafeen ved at smække med døren så hårdt, at den nærmest fløj af hængslerne.

Uskyldigt trak jeg på skulderne. "Hvem ved?" Svarede jeg selvom jeg udemærket var klar over at jeg var skyld i hans lille exit.

Austin lod ikke til at tage det så tungt. Han smilede ned til mig og kyssede mig hurtigt igen. "Jeg kan aldrig få nok af dig." Hviskede han og holdte mig tæt ind til sig med begge sine hænder på mine hofter.

Jeg grinte og kærtegnede hans højre kind. "Hm. Jeg ved heller ikke, hvad jeg skulle gøre uden dig."

Jeg kiggede Austin dybt ind i øjenene for at understrege oprigtigeden i mine ord. Selvom Harry og jeg ikke var venner længere, og selvom jeg for sent opdagede mine følelser for Harry, betød Austin utroligt meget for mig.

Jeg havde ikke overlevet at flytte til England, hvis det ikke havde været for ham. Jeg havde ikke overlevet alt det her drama med Harry, hvis ikke Austin havde været der til trøste mig. Og jeg havde ikke overlevet Savannahs onde kommentarer, hvis ikke Austin havde været der til at fortælle mig, hvor stor en ko hun var.

Austin reddede mig gang på gang og var der altid for mig.

Og selvom jeg havde været villig til at vælge Harry frem for Austin, før Harry knuste mit hjerte, betød det ikke, at Austin var ligegyldig for mig. Faktisk var han livsnødvendig. Jeg havde brug for ham i mit liv. Det var en meget egoistisk tanke af mig at have, men jeg havde oplevet så meget lort, og ville for alt i verden ikke miste min glade drengerøv.

Han havde hjulpet mig ud af mærket efter Harry forlod mig. Austin var det eneste positive, jeg havde lige nu.

Og uden ham ville jeg bryde sammen.

Austin sugede læben ind mellem tænderne og bed i sin underlæbe, og det var lige før jeg havde overfaldt han med kys, men kom så i tanke om, at vi var ude i offentligt rum.

"Hvad er min overraskelse så?" Spurgte jeg istedet og var lige ved at dø af nysgerrighed.

Austin løftede øjenbrynene og førte mig ud af cafeen med en hånd på min mænd. "Niks. Jeg afslører ikke noget."

Jeg gryntede irriteret og skulle lige til at sætte mig ind i Austisn lånte bil, da jeg blev hevet væk af en hånd.

Det var Lucy, der var løbet efter Austin og jeg. Hun trak vejret tungt og havde et underligt udtryk i øjnene. Noget var galt. "Kan vi lige snakke?" Spurgte hun og kiggede diskret på Austin.

Jeg nikkede lidt bekymret. Var der noget galt med hende? "Ja selvfølgelig. To sekunder Austin." Jeg lukkede bildøren og Lucy trak mig lidt væk så Austin ikke kunne høre os.

"Det der stunt lige før, var altså ikke cool." Overraskede Lucy mig ved at sige.

Jeg rynkede forvirret brynene. "Stunt? Jamen jeg troede, du gav mig ret i, at Harry var en røv." Jeg forstod ikke helt hvad problemet var.

Lucy rullede med øjnene. "Det er han også, men det giver dig da ikke ret til at stå og drille ham på den måde. Det var altså lidt koldt gjort."

Koldt af mig? Koldt?! Den dreng havde ikke været andet end kold mod mig, siden han afviste mig dengang hjemme hos ham. Og nu sagde hun, at jeg var kold?