Under the same Sky

2️⃣1️⃣

Mandag middag var jeg på arbejde sammen med Lucy.

Jeg havde kun været her to gange nu og jeg elskede allerede jobbet mere end noget andet.

Jobbet var meget afslappet, der var ikke så mange kunder på denne tid -alle var enten på arbejde eller i skole- så Lucy og nogle af køkkendrengene havde gang i et spil kort. Fisk for det ikke skulle være løgn.

Jeg fulgte med i spændingen i spillet, mens jeg tørrede skranken af for snavs og fedtede fingre.

Egentlig kunne gulvet også trænge til en kærlig hånd, og jeg var ret sikker på, at et af Lucys borde var blevet ledige og nu stod med brugte tallerkner og kopper.

Ét blik over skulderen og jeg vidste, at jeg måtte tage mig af Lucys bord. Hun var helt tydeligt ved at vinde og køkkendrengen Mike stod ved siden af hende helt tæt på og hviskede lydløst, hvilke kort modstanderene sad med. Jeg bemærkede Lucys kinder blive dybrøde, og hvordan hun prøvede at skjule ansigtet bag hendes høje hestehale.

Jeg kom helt til at smile ved synet. Hvis ikke Mike snart fik nogle nosser og inviterede Lucy på en date, måtte jeg jo lige tage ham i nakken og banke lidt fornuft ind i hans tykhovede knold! For helt ærligt. Tiltrækningen mellem de to var jo til at tage og føle på.

Da jeg stod ved Lucys kunde-fri bord, stablede jeg tallerknerne på hinanden, tog dem i den ene hånd og kopperne i den anden.

Dørklokken der betød kunder, bimlede men jeg nåede ikke at se, hvem eller hvor mange der kom. Et af brædderne sad skævt og hævede sig et par centimeter over de andre, så min skosnude uheldigvis dunkede direkte ind i bræddet og jeg snublede.

Jeg hørte intet skralderbang, da jeg faldt. Jeg så ingen glasskår eller mærkede nogle rifter som tallerknerne burde have forsaget. Det eneste jeg hørte, var den bløde lyd af 50 kg kød, der faldt pladask på gulvet og så en utilfreds stemme -min utilfredse stemme- beklage sig over faldet.

"Av for den lede!"

Nu hørte jeg tallerknerne give lyd og så en mærk og hæs latter. Et par sorte motorcykel støvler stillede sig foran mig. Jeg fulgte støvlerne, op til et par ben og fulgte benene op til... Ups! Hurtigt videre op til Harrys smilende grønne øjne.

"Hvad laver du dernede? Tager du dig en lur på jobbet? Allerede? Normalt går der nogle måneder før den slags sker." Grinte han og trak mig op at stå med hænderne under mine arme, som om jeg var et lille barn.

"Harry?" Spurgte jeg forvirret og følte et stik af skuffelse, da hans hænder forlod mig. -som jeg hurtigt rystede af mig!

Hans smil blev større. "I allerhøjeste grad."

Ved siden af han på et af bordene stod de to tallerkner og kopper, jeg havde haft i hænderne få øjeblikke før. Det måtte have været Harry, jeg hørte komme ind af døren. Han måtte have set mig snuble og skynde sig at tage fat i tallerknerne og kopperne, inden jeg faldt til jorden og skaffede mig selv et blåtmærke.

Knap så forvirret børstede jeg støv af mig og prøvede at rette ryggen og se bare lidt værdig ud, selvom jeg lige var faldet til jorden foran Harry og hele køkkenet. -selvom de nok slet ikke havde set det, på grund af Lucys kortspil.

"Hvad-hvad laver du her? Du abejder ikke om mandagen!" Hviskende jeg, så vi kunne snakke bare lidt privat uden nysgerrige lyttende ører.

Harry tog et skridt frem mod mig, så der ikke så meget lift tilbage mellem vores kroppe. Det var pludselig blevet meget varmt og jeg følte ikke jeg kunne trække vejret ordentligt.

Han hviskede ligesom jeg havde gjort og lænede sit hoved ned til mit øre så han bar sikker på, kun jeg gætte hans næste ord. "Jeg tog en ekstra vagt."