Under the same Sky

4️⃣0️⃣

Harry kom gående mod mig. Hans hår blæste i vinden, øjnene fangede solens stråler, så de glimtrede og manner manner hvor så hab godt ud i sit sædvanlige sorte tøj.

Han havde stået og lænet sig op af sin gamle motorcykel, da jeg kom ud fra cafe Costa, men var nu begyndt at gå mig i møde.

Jeg kunne mærke mig hjerte sætte farten op, og det var ikke fordi jeg var i dårlig kondi. Nej det var alt sammen på grund af Harry.

Mine svedige håndflader var hans skyld, min tørre hals kunne han også tage skylden for, og sommerfuglene i min mave lå også som en byrde på hans skuldre.

Da han var kommet tæt nok på, til at jeg kunne høre ham, åbnede han munden og hilste. "Goddag lille fugl."

Og der var det. Lille fugl. Som jeg dog elskede det. Så højt.
Ordene havde en helt særlig virkning på mig. Mine kinder flammede op, og da min mave allerede var en zoologisk have, begyndte mit hjerte at hamre så hårdt, at det nærmest gjorde ondt.

Men inden jeg nåede at hilse ham igen, var hans arme rundt om mig liv og holdte mig ind til sig, mens hans mund klaskede ind mod min.

Harrys læber varmede mine og kyssede dem så fint og godt, at jeg troede, at jeg skulle dø på stedet.

Hans hænder strammede deres greb, og hans kys blev dybere og bedre. Helt uden at lægge mærke til andet end Harrys kys, lagde jeg mine arme om halsen op ham og lænede mig ind mod hans bryst.

Harry skilte mine læber ad med sine, og vores tunger mødtes. Det her var himlen. Harrys læber, tunge, hænder, varme, mine hænder i hans hår... Det hele! Det var fantastisk.

Og det undrede mig ikke, hvis jeg nu så op nu og så fyrværkeri. For Harry slog gnister og tændte hver en lille celle i min krop.

Da vi endelig skiltes for at få luft, smilede Harry sit skæve smil og kyssede min hals. "Skal vi tage afsted?" Spurgte han mod min hals så det kilede.

"Hvorhen?" Spurgte jeg forvirret og krammede mig hårdt ind til ham, så han brummede som svar.

"Væk. Fra det hele. Fra Gemma, fra England, fra mrs. Lewis og fra Austin. Lad os flytte væk." Hviskede han så lavt, at jeg næsten ikke kunne høre det.

"Austin?" Hviskede jeg undrende.

Harry nikkede. "Ja. Bare os to. Hvad siger du? Dig og mig, Lille fugl. Præcis som det er meningen, at det skal være."

Hele min krop var spændt og overgearet, men noget i mit hoved sagde mig, at jeg glemte noget. Noget med Austin.

Austin. Harry. Austin. Harry.

Austin! Han var min kæreste! Og jeg stod og kyssede Harry!

"Austin!" Råbte jeg, men da jeg så op for at se ind i Harrys grønne øjne, så jeg ud i mit værelse istedet.

Forvirret så jeg mig omkring. Jeg lå i min seng. Eller sad. Jeg måtte have drømt og så blevet så forskrækket i søvne, at jeg havde sat mig op og derefter vågnet.

Det var faktisk en ret ubehagelig følelse. Sådan at vågne uden at vide hvor man var, eller hvordan man lige pludselig sad op.

Det havde jeg aldrig prøvet før. Eller haft så livagtig en drøm som denne. Jeg kunne seriøst huske hvert øjeblik og hvert sekundt af drømmen og intet fortog sig med tiden. Det hele var klart og tydeligt.

"Wow." Grinte jeg, da sommerfuglene fra min drøm fulgte mig ud i virkeligheden. Min mave kildrede, når jeg tænkte på drømmen.