Under the same Sky

7️⃣2️⃣

"Oh. My. God!" Råbte Lucy så hele cafeen kunne høre det. Kunderne så op fra deres mad og et par køkkenfolk så ud af hullet i væggen for at se hvad der skete.

"Sig det er løgn!" Hvinede Lucy og dækkede munden med hænderne.

Jeg havde lige fortalt hende om mit kys med Harry i går aftes. Hun havde spurgt hvordan det gik og jeg havde sagt at jeg ikke var helt sikket, og fortalt hende alt fra mit møde med Austin, til Harrys vrede da han hørte om mødet og til vores kys ude i sneen.

"Det er ikke løgn."

Lucy havde store øjne og gik frem og tilbage. "Jeg kan ikke tro det?! Virkelig? Var det godt?"

Fantastisk, havde jeg lyst til at sige men jeg lod være. Selvom jeg havde kørt vores kys på repeat hele natten og hele dagen i dag så havde jeg ikke lyst til at tale om det. Jeg havde brug for hendes råd om noget andet.

Jeg sprang ned fra bordet ved siden af opvaskeren og stoppede Lucy i at gå frem og tilbage helt ude af sit gode skind. "Jeg har brug for din hjælp."

Lucy faldt ned og så desperationen i mine øjne. Hun var alvorlig med det samme. "Selvfølgelig. Hvad er der?"

Jeg var lige ved at få tårer i øjnene. "Jeg har dårlig samvittighed." Min stemme var grødet.

Lucy rynkede panden. "Fordi du kyssede Harry? Jamen hvorfor da?"

Jeg trak på skulderne. "Fordi Austin sagde at vi havde brug for plads. Ikke at vi var slået op og så kysser jeg Harry hvilket gør mig til en utroisk bedrager."

Lucy tyssede på mig da tårerne løb over kanten. "Nej nej søde."

Jeg nikkede. "Jo! Og jeg kyssede Harry samme dag som jeg lige havde set Austin. Er det ikke ondt?"

Lucy prøvede virkelig at trøste mit hysteriske jeg ved at tørre tårerne væk og tysse på mig så jeg faldt ned men jeg var helt ude af den.

"Og hvad med Austin?! Hvordan fortæller jeg ham, at det er Harry jeg vil have og at vi allerede har kysset." Græd jeg og kunderne var begyndt at sende os blikke hvilket Lucy bemærkede.

Hun trak mig afsted og ind i personalerummet hvor jeg kunne græde i fred og falde til ro uden af forstyrre andre.

"Sky hør nu. Du er ikke Austin utro. I var praktisktalt slået op. 'Plads' og 'tid' er andre ord for slået op okay? Bare sådan uofficielt. Og du skal ikke have dårlig samvittighed. I sidste ende skulle du jo vælge og det vil såre den anden og du vil føle dig shitty uanset hvem det blev. Okay?" Lucys ord trøstede mig og jeg nikkede enigt som et lille barn mens hun talte.

"Så jeg er ikke et dårligt menneske?" Hviskede jeg, da tårerne var stilnet af.

Lucy små grinte. "Nej. Nogen vil blive såret i en kærlighedstrekant, og du må bare stå ved dit valg og gøre det rigtige." Nikkede hun.

"Øm..." jeg så ned i jorden. "Stå ved mit valg?"

Lucy nikkede. "Ja du ved Harry. Stå ved dit valg med Harry."

Ups.

Jeg bed mig i en negl bekymret for, at jeg igen havde lavet en fejl. "Stå ved mit valg... det betyder, at jeg ikke skulle have gemt mig på mit værelse i morges og undgået Harry hele dagen, for derefter at snige mig afsted på arbejde uden at sige noget... vel?"

Igen havde Lucy store øjne men denne gang var det i rædsel.  "Det. Gjorde. Du. Ikke."

Jo. det. gjorde. jeg.

Jeg var bare blevet så bange, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde det så dårligt over at have kysset Harry uden at have gjort det forbi med Austin først. Så jeg havde gemt mig af frygt så, hvis nu jeg stødte på Harry, ville jeg ikke kysse ham igen og gøre det hele endnu værre.