Under the same Sky

8️⃣3️⃣

"Okay så nytår? Skal vi komme med noget? Dessert måske?" Lucy smilede stort og hendes røde hår var samlet i to stramme fletninger med to totter foran der indrømmede hendes smilende ansigt.

Jeg stod mellem Harrys ben, mens han sad på skranten på cafe Costa. Han havde hånden på min mave og den anden støttede han sig med. Jeg elskede den måde vi stod på. Hans varme krop mod min, hans hjerte dunkende ind mod mig og hans varme krydrede duft omringede mig. Jeg var helt fortryllet og kunne aldrig for nok af ham.

Jeg var afhængig som en alkoholiker eller misbruger. Harrys effekt på mig var både berusende og helt vidunderligt, og jeg ville give min højre arm for at være så her tæt på ham for altid.

Harrys bryst rystede ind mod mig, da han talte. "Min mor står for madlavningen. Men hvis I vil, kan I komme med snacks."

Lucy strålede og var glad for at kunne deltage og bidrage med lidt hjælp til nytår. "Fedt! Det skal vi nok."

Vi var alle fire på arbejde i dag. Mike, Lucy, Harry og jeg og stod og planlagte nytår, der var lige om hjørnet.
Harrys mor havde sagt, at vi måtte invitere folk hjem og fejre nytår. Så Harry havde inviteret hans venner, Gemma nogle af hendes venner, og jeg havde inviteret Lucy og Mike. Mine venner.

"Det bliver sådan en fed aften. Harry husk at takke din mor for at lade os komme med." Lucy lagde hovedet mod Mikes skulder omhandler lagde armen om hende. Han stod afslappet op af skranten og havde ikke sagt så meget, men jeg havde flere gange taget ham i bare at se på Lucy, glatte hendes babyhår væk fra hendes ansigt, eller bare klemme hende så hun så op på ham og han forvandlede sig til en lovrende hundehvalp hver gang hun så på ham.

Det var nuttet at se hvor meget han elskede hende.
Jeg kunne mærke Harrys hånd køre gennem mit hår, og jeg så med hovedet på skrå op på ham. Han gav mig bare et afslappet smil og legede videre med mit hår.

Nårh ja jeg havde min egen søde hundehvalp, og han var den bedste i verden.

"Vil du ikke have flere med til nytår?" Hviskede han pludselig i mit øre, så jeg blev forskrækket og spjættede mellem hans ben.

Jeg rystede på hovedet. "Lucy og Mike er de eneste, jeg kender. Hvem tænkte du da, at jeg ellers skulle invitere?"

Hans varme ånde kilede mit øre, og jeg kom til at fnise. "Nora og Niall." Forslog han, og jeg blev igen forskrækket men denne gang på grund af hans ord.

"Nora og Niall? De vil da ikke helt til England for at fejre nytår." Min mave gjorde ondt ved tanken om Nora der kom til England. Jeg savnede hende virkelig helt forfærdeligt og ville ønske, at hun kunne møde Lucy og Gemma.

Men de havde jo deres eget liv nu og selvom vi havde løst vores problemer ville det stadig være mærkeligt og lidt frygtindgydende at skulle se hende igen ansigt til ansigt.
"Eller tror du, de måske vil alligevel?" Spurgte jeg ham lidt bange for svaret.

Han trak på skulderne og blev ved med at køre hånden gennem mit hår og berolige mig. "Jeg tror, Nora savner dig helt vildt og ville dø for at få en chance for at se dig."

"tror du?" Jeg lød så usikker og bange. Der var engang, hvor jeg var helt sikker på Nora og kunne læse hendes tanker, bare ved at se hende i øjnene. Nu vidste jeg næsten ingenting om hende mere.