Under the same Sky

6️⃣7️⃣

---Harry---
Sky sov stadig, da jeg vågnede. Jeg havde ingen ide om, hvordan jeg pludselig ende i sengen med hende. Fra det ene øjeblik til det andet stod hun og skreg af mig og råbte, at jeg skulle holde mig væk, til hun stod i dørkarmen og inviterede mig ned i hendes seng.

What. The. Fuck.

Jeg klagede ikke. Overhovedet. Natten var helt fantastisk. Jeg sov godt nok vildt dårligt, eftersom Gemmas seng ikke er beregnet til to mennesker, og jeg derfor kun fik omkring 3-4 timers søvn, men at ligge her ved siden af Sky, var trætheden og de ømme muskler værd.

Men jeg var bange for, at hun ville fortryde sin beslutning, når hun vågnede. Hun havde det med at fortryde hendes handlinger efter noget tid, og så ville hun bebrejde sig selv, og efter hendes brud med Austin i går, var det sidste hun havde brug for dårlig samvittighed.

Så af den grund, tvang jeg mig selv ud af hendes seng, inden hun vågnede og sneg mig stille ud uden at vække hende. Klokken var ikke ret mange. Højst omkring 8 om morgenen, så det ville være for tidligt at gå i køkkenet og lave morgenmad.

Jeg tjekkede min mobil.

4 beskeder fra Savannah, 3 missede opkald fra hende også og én voicemail. Alle handlede om, hvorfor jeg ikke svarede på hendes beskeder, opkald eller ringede tilbage, når hun havde sagt i voicemailen, at jeg skulle.

Suk. Den tøs var alt for meget arbejde. Der var ikke gået én dag uden min mobil havde bimlet og bamlet og hun havde skrevet og sendt ligegyldige tung til mig, som to billeder af to forskellige korte nederdele. "Hvilken får min numse til ar se bedst ud i?" Kunne teksten være.

Hvor. Skulle. Jeg. Vide. Det. Fra.

Nu var det ikke fordi Savannah's bagdel var alt jeg gik og kiggede på. Faktisk ville den ikke engang være på en top 20 liste over ting, jeg kiggede på i løbet af dagen. Og at vælge nederdel til hende, var godt nok sidst på listen over ting jeg havde lyst til.

Så jeg ignorerede hende mange forsøg på at komme i kontakt med mig og tjekkede Facebook i stedet.

Kort tid efter bankede det på min dør og jeg regnede med at det var min mor, så jeg så ikke op fra mobilen da jeg sagde; "Ja?"

Sky kom ind i sin lille trøje, der knap nok dækkede hendes bagdel og uglet hår, hun havde sat op i en rodet knold. Hun havde rødmende røde kinder, og et usikkert udtryk i ansigtet.

"Harry?" Sagde hun og så mig i øjnene.

Jeg skyndte mig at sætte mig op og slukkede mobilen. "Hej."

Hun smilede, men det nåede ikke hendes øjne. Noget var galt. "Hey."

"Er du okay?"

"Jaja. Helt super. Jeg um... kunne ikke finde dig, men her er du sååå... jeg tror bare, jeg går igen." Hurtig som lynet var hun ude af døren igen.

Jeg fulgte efter hende. Så let slap hun ikke. Hun opførte sig underligt, og jeg kunne se på hendes øjne, at noget var galt.

"Sky stop lige." Jeg fangede hende på det øverste trin på trappen. "Hvad er der galt? Helt seriøst?"

Jeg fangede hendes kind i min hånd for at berolige hende og prøve at få hende til at tale til mig. Der var engang hun fortalte mig alt, men lige for tiden skulle jeg nærmest hive ordrerne ud af hende.

"Det er ikke noget... jeg blev bare forvirret, da du ikke var... um ved siden af mig. Men det er okay. Jeg forstår." Hun ville gå, men jeg greb hårdere fast i hende.