Når kærligheden banker på

Syg

"Du må ikke rejse!" siger Krista. "Jeg bliver nødt til det. Min mor er syg, og jeg vil ikke lade hende i stikken" siger du og græder. Det er virkelig svært for dig, at sige det. Du kan stadig ikke tro det. "Har du pakket?" råber Thor fra sit værelse. "Ja, alt er klart"siger du. "Så tager vi afsted nu" siger han. "Pas på dig selv og (dit navn)" siger Ulla, og krammer Thor farvel. "Og dig (dit navn)..." siger hun, men så græder hun også, "det skal nok gå altsammen". Du krammer dem alle, og så går i imod stationen. Så ringer din telefon.
Telefonsamtale
Dig: Hej far! Er der sket noget?
(Din far): Lægerne har konstateret en lidt mere alvorlig influenza.
Dig: Nej... Jeg skynder mig så meget, jeg kan.
(Din far): Hun skal opereres om en uges tid. Men det er ikke ligeså alvorligt, som det kunne være. Der er 90% chance for, at hun overlever. Vi ses, min skat!
Telefonsamtale slut
I køre mod stationen i stilhed. Du kan slet ikke koncentrere dig om noget. I finder den rigtige perron, og stiger på toget.

"90% chance" siger du for dig selv. "For at hun overlever?" spørger Thor. Du nikker. "Jeg har brug for at være alene lige nu" siger du, og finder en vogn i toget, hvor der ikke sidder så mange. Dine tanker er helt slørede, og du opgiver at tænke. Du kan ikke få dine tanker igang. Det er som om, at du bare har brug for tid. Bare lidt fred i et stykke tid. Du sidder og kigger ud af vinduet. Landskabet suser forbi, som i en tegnefilm. Du kan ikke engang få dig selv til at, sætte dine hovedtelefoner i ørene. Musik kan ikke engang hjælpe. Eller kan det? Det ville være en god anledning, at skrive en sang. The time will never come back. The only thing is to keep trying. Everything seems sad. Now there ain't time for lying. Sådan kom teksten til at lyde. Trist og deprimeret. Ligesom dit humør nu. "Gode rim" lyder det ved siden af dig. "Tak" mumler du. "Du virker ret trist. Hvad er der galt?" spørger personen. Du kigger op på et ansigt, dækket af lyse krøller. "Christopher!" siger du overrasket. "Du burde se dig bedre for" siger han, "men seriøst, hvad er der galt? Du ser så nedtrykt ud". "Min mor har fået konstateret en alvorlig influenza" siger du. Christophers kæbe falder ned på brystet af ham. Så giver han dig et stort kram. "Undskyld, (dit navn). Jeg skulle ikke have presset dig, til at sige det" siger han, og knuger dig hårdere ind til sig. "Der er intet at undskylde for. Du vidste det ikke, og det er okay at være nysgerrig" siger du. Og sådan sidder i. Bare og krammer. "Men det er altså en flot tekst, du har skrevet" siger han, og slipper dig. "Tak, men jeg tror ikke, det bliver et kæmpe hit. Den er ret deprimerende" siger du. "Det er da ligemeget. Alle sange kan bliver et hit. Også de triste" siger han. Du kommer pludselig i tanke om Thor. "Jeg må desværre gå nu. Thor sidder og venter på mig" siger du, "farvel!".