Når kærligheden banker på

Rejse

Du vågner i Thors arme. Det er ufatteligt, at i ligger der, som i gjorde den gang. Men du har også savnet det. Du ligger, og kigger på Thor. Han er stadig ikke vågnet, men han er bare så sød, når han sover. "Nurgh" kommer det fra Anna. Du kigger opgivende på hende. Hun smiler tidlig, og du kan ikke lade være med at grine. "Jeg sagde det jo" siger Anna. "Du sagde squ da ikke noget" siger du og griner. "Jo, at i nok skulle finde sammen igen" siger Anna. "Der har du aldrig sagt" sige du. Anna tænker et øjeblik. "Okay, jeg har måske ikke sagt det, men jeg har tænkt det" siger hun. "Som om" siger du, og vender dig mod Thor igen. "Jeg føler mig ret alene" siger Anna. "Hvad mener du?" spørger du, uden at tage blikket fra Thor. "Du har Thor, Laura har Anthon. Hvor er Teo, når man har brug for ham?" spørger hun ud i luften. Du svarer ikke, men er optaget af Thors hår. Anna kommer med et opgivende suk, og ligger sig ned igen. "Jeg er altså vågen" siger Thor pludselig. "Hvorfor åbnet du så ikke øjnene?" spørger du. "Ville lige se, hvor længe du ville blive liggende" siger Thor. "Ej, hvor er du tarvelig" griner du, og skubber til ham. Nu åbner han øjnene. Han griner af dig. "Du er ikke helt normal, (dit navn)" siger Thor. "'Det tager jeg som et kompliment" siger du. Han ryster opgivende på hovedet og griner igen. "Vi er altså nogen, som stadig sover" siger Anthon pludselig. Han ligger og kigger på Laura. "Du sover squ da ikke" siger Thor. "Nej, men det gør Laura. Og hun er så sød, når hun sover" siger Anthon uskyldigt, og tager hendes hånd. "Sødt" siger du. "Igen er jeg bare alene" brokket Anna sig. "Hvorfor tog du ikke bare Teo med?" spørger du. "Han skulle allerede ud og rejse, så jeg ser ham først om en uge" fortæller Anna.
Da Laura vågner, står i op. Du skal først med toget klokken 14:35, så der er god tid. I går ind i spisestuen, hvor der er fint dækket op. "Hvad sker der?" spørger du Krista, som sidder der. "Mor og jeg har lavet morgenmad til jer. Som tak for alt, du har gjordt" siger hun. "Årgh, men jeg har intet gjordt. Tværtimod burde det være mig, som lavede morgenmad til jer" siger du, og sætter dig ved siden af Krista. Anna sætter sig ved siden af dig, og Thor sidder overfor. Så kommer Ulla ind ude fra køkkenet. Hun har en stor tallerken med pandekager. "Specielt til dig" siger Ulla til dig. Du smiler. Hvilken perfekt morgen. I spiser i ro og mag, og du kunne ikke forestille dig en bedre afslutning. God mad og de mennesker, som bare betyder alt.
Efter maden er der godt to timet til, at du tager afsted. "Har i ikke lyst til, at blive lidt endnu?" spørger du de andre. "Selvfølgelig" siger Anna. I går op på Thors værelse. "Har i ikke lyst til, at se en film?" spørger Anthon. "Seriøst, (dit navn) tager snart afsted, og du tænker kun på film" siger Laura vredt, og puffer en albue i siden på ham. Han kigger forvirret på hende, og udstøder et "av". "Ej undskyld, (dit navn). Det var ikke ment på den måde" siger han. "Det er okay. Men det vil også være rart, at lave noget roligt" siger du. Anthon kigger selvsikkert på Laura. "Okay. Undskyld, min skat" siger hun, og kysser ham på kinden. "Så lad os se en film" siger Thor, og går ind på Netflix. "Jeg synes, at (dit navn) skal vælge film" siger Anna. Laura og Anthon nikker. "Når i siger det på den måde" siger du og griner. Thor rækker dig computeren, og du finder en film. Grease. "Seriøst?" spørger Anthon overrasket. "Du sagde, at jeg kun vælge" siger du uskyldigt. Grease er en mega god film, og du havde bare lyst til, at se den.
Filmen slutter, og tiden nærmer sig din afgang.
"(Dit navn), vi kører nu" kalder Ulla. Du rejser dig, og går mod entréen. Du tager sko og jakke på, og kigger en sidste gang rundt i huset. Der er så mange minder, og det er så svært at give slip. Du lukker øjnene, og trækker vejret roligt. "Tak for alt" hvisker du for dig selv. De andre kan ikke høre dig. Så går du ud i bilen til de andre.