Når kærligheden banker på

Sleep over

I går indenfor. Klokken er hurtigt blevet mange. Ulla, Karl og Krista er endnu ikke hjemme. "Thor hvornår kommer de andre hjem?" spørger du. "Jeg tror min mor først er hjemme 22:00, og Karl og Krista sover sikkert hos en ven" siger han. I bestiller pizza'er. I har det mega sjovt med at spise hinandens pizza. Bagefter går i ind i stuen, og i sætter jer i sofaen. "Skal vi se en film?" spørger Anthon. "Ja. (Dit navn) du vælger" siger Thor. Du kigger, og prøver at vælge en som drengene sikkert ikke ville kunne lide. Det bliver en kærligheds komedie. "Seriøst (dit navn)" siger Anthon. "Jeg skulle jo vælge" siger du, og laver et uskyldigt ansigtsudtryk. I sidder alle i sofaen. Du sidder i midten. Midt i filmen ligger Thor sin arm rundt om dig. Du smiler. Så mærker du en tage din hånd. Anthon. Du kigger på dem begge to. De smiler begge to til dig. Dit hoved glider bed på Thors skulder, og lidt efter lidt falder du stille i søvn.
THORS SYNSVINKEL
Årh, hvor er (dit navn) bare sød. Men hvad har Anthon gang i. Han skal squ da ikke tage hende i hånden. Filmen var ret kedelig, så mig og Anthon beslutter, at bære (dit navn) i seng. "Wow klokken er mage" siger Anthon, efter at have lagt (dit navn) i min seng. "Vil du blive og sove?" spørger du. "Ja. Jeg skriver lige at jeg sover her" siger han. Du ligger dynen over (dit navn). Du ligger dig selv ved siden af hende. Anthon kommer ind igen. "Hvad så Leif? Er det bare mig eller er du vild med hende?" spørger Anthon. "Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med hende. Hun er som en sang for mig. Hun synger fantastisk, og jeg vil aldrig væk fra hende" siger jeg drømmende. "Så er du forelsket" siger Anthon. "Hvad med dig?" spørger jeg. " om jeg kan lide (dit navn)? Hun er virkelig sød, smuk og har det sødeste smil. Men nu kender jeg hende ikke lige så godt som dig" siger Anthon. Anthon ligger sig bed i sengen. Han siger godnat og lukker øjnene. "Som en sang" tænker jeg. Jeg ligger armen om hende. Som om jeg aldrig ville give slip igen.