Når kærligheden banker på

Tilbage til København

"Thor, toget går om en halv time" siger du, og rusker i ham. Han sover stadig. Jeres tasker står klar ved din seng. "Men, jeg sover" mumler Thor. "Kom nu op, søde" siger du, og kysser ham på kinden. "Okay, jeg skal nok stå op" siger han, og rejser sig op. Hans øjne er stadig lukkede. Han sidder oprejst med et smil på læben. "Hallo, er der nogen hjemme?" siger du, og vifter men din hånd foran hans ansigt. Han åbner øjnene. "Er du klar til at tage hjem?" spørger han. "Så klar, som man kan være" siger du. Du fik snakket med din mor igår. Alting er blevet godt igen. "(Dit navn), i skal snart afsted" kalder din far. "Vi skynder os" siger du. Du finder noget enkelt tøj. Thor er allerede i tøjet.
Din far kører jer ned til stationen. "Kan du have det godt, til vi ses igen" siger din far, og krammer dig. "Jeg skal nok prøve. Og du må love mig, at passe godt på mor" siger du. "Vi ses lillesøster" siger Sofia, og omfavner dig. Hun giver også Thor et hurtigt kram. "Tænk, at jeg har rørt Thor Farlov" siger hun, på den der rigtig fangirl-måde. Thor griner. Så stiger du og Thor på toget. I finder jeres pladser. Og to timer senere, kører i ind på Gentofte station.
"(Dit navn)!" kalder Krista. Hun løber i armene på dig. "Hej Krista!" siger du. "Jeg har savnet dig så meget" siger Krista. "Jeg har også savnet dig" siger du. "Hvordan gik det (dit navn)?" spørger Ulla. "Rigtig godt. Min mor klarede det" siger du. "Hvor er det godt! Jeg er så glad" siger Ulla. Du smiler.