Når kærligheden banker på

Er det muligt?

"Jeg ved det ikke" siger du trist. "Hvad ved du ikke?" spørger Thor forvirret. "Om vi kan være sammen igen. Vi har jo haft en del problemer" siger du. "Men det kan vi ændre. Det meste er nok min skyld, men jeg vil for fanden bare være sammen med dig" siger Thor. "Måske skulle vi holde en pause" siger du for sig selv. "Hvis det er det, du vil" siger Thor trist. "Jeg ved bare ikke, om vi to vil fungere" siger du. "Hvad snakker du om? Vi kan klare alt sammen. Du og jeg" siger Thor, og tager din hånd. Men du trækker hurtigt din hånd til dig. Thor kigger undrende på dig. "Undskyld, jeg er bare rigtig forvirret" siger du, og ligger din hånd tilbage på hans. "Men du tager med mig hjem, ikke?" spørger han. Du ser på ham, og nikker så. "Skal vi så ikke se, at komme hjem?" spørger han. "Ja. Jeg siger lige farvel til Stefan" siger du, og går ind i soveværelset. "Tusind tak, fordi du tog dig af mig. Du er den bedste ven i verden" siger du, og krammer ham. Du slipper ikke, men står der i to minutter. Du holder godt fast om Stefan, og han knuger dig helt ind til sig. "Kommer du, (dit navn)?" spørger Thor. Han står og læner sig op af dørkarmen. Du kigger Stefan dybt i øjnene. "Tak" hvisker du i hans øre, og går ud sammen med Thor.
Da i går, tager Thor pludselig din hånd. Du hiver ikke hånden til dig, men tager heller ikke hans. Han kigger undrende på dig, men du lader som om, du ikke ser det. "Hallo! (Dit navn)!?" siger Thor, og vifter en hånd foran dit ansigt. Du kigger uskyldigt på ham. "Hvad?" spørger du forvirret. "Du er så fjern. Gider du ikke holde mig i hånden mere?" spørger han. "Vi er jo ikke sammen" siger du. "Men må jeg så ikke, holde dig i hånden?" spørger han trist. "Jo, selvfølgelig. Men du må bare ikke presse mig" siger du. "Presser jeg dig, hvis jeg tager dig i hånden? Kan du ikke forstå, at jeg vil være sammen med dig. Også selvom vi en dag må sige farvel" siger Thor. Han standser dig, så i står ansigt til ansigt. "Jeg elsker dig. Højere end noget andet. Og jeg har ingen ord, der kan beskrive, den kærlighed jeg føler for dig" siger han. Han kigger dig dybt i øjnene. Du åbner munden, men ved ikke hvad du skal sige. "Jeg vil ikke presse dig, men det gør mig så trist, ikke at kunne være sammen med dig" siger han. Du kigger i hans øjne. Når du ser de øjne, føles det, som at svæve. Ingen hemmeligheder eller løgne. Kun ham og dig.