Når kærligheden banker på

Emil

Du går mod studiet, hvor du skal møde Tobias. Du går ind, og hilser på Tobias. "Godt, at have dig tilbage, (dit navn)" siger han. "Godt, at være tilbage" siger du og smiler. "Men har du skrevet tekster siden?" spørger Tobias. "Jeg har en tekst, som jeg skrev for et stykke tid siden. Skal jeg synge den?" spørger du. Tobias nikker. "The time will never come back. The only thing is to keep trying. Everything seems sad. Now there aint time for lying" synger du. Det var den tekst, du skrev i toget mod Aarhus. "Wow! Den er god. Har en følsom energi. Jeg elsker den" siger han. Du smiler. "Gå lige ind i akvariet, og syng sangen" siger Tobias. Du går derind, og synger sangen. Da du går ud igen, har Tobias lagt noget klaver ind under. Det lyder virkelig godt. "Jeg er vild med den måde, du udtrykker det triste. Den kan blive et mega hit" siger Tobias. I arbejder i en times tid, og så går du hjem. Du skal skrive videre på teksten, til næste gang du skal i studiet. Men du kan ikke finde inspiration. Du går i dine egne tanker, og bemærket ikke noget. Pludselig går du forbi en bænk, og ser Thor og Mille kysse. Du stoppet brat op. Det havde du ikke set komme. Synet giver et stik i hjertet, og du skynder dig videre. Nu har du teksten. One thing I knew for shure, you was the only thing to fight for. The time Will never be the same, only your love made me feel fame. Der kom den. Teksten. Den historie, som beskriver dit og Thors forhold. Eller det, der var jeres forhold. Du mærke en tåre glide ned ad din kind. Du løber, og kigger ned i jorden. Du skal bare væk. Pludselig løber du ind i en anden. Du falder ned på jorden. "Undskyld. Jeg så dig ikke" siger du hurtigt. Du kigger op. Der står en køn dreng foran dig. Han har brunt hår og blå øjne. "Jeg undskylder også. Det var min fejl" siger han, og hjælper dig op af stå. "Er du okay?" spørger han. "Ikke rigtig. Jeg har ikke lyst til, at tale om det" siger du. "Det er okay. Jeg hedder foresten Emil" siger han. "Jeg hedder (dit navn)" siger du. "Sikke et smukt navn. Bor du her?" spørger han. "Jeg bor hos en slags plejefamilie. Min skole ligger her i Gentofte, men før boede jeg i Aarhus" fortæller du. "Er det så en god plejefamilie?" spørger han. "De er meget søde. Altså jeg bor hos familien Farlov" fortæller du. "Nårh ja. Du er Thor Farlovs kæreste" siger han. "Vi har slået op" siger du. "Det er jeg ked af" siger han. I står og snakker lidt. "Jeg bliver nødt til, at gå nu" siger du. "Må jeg ikke få dit nummer?" spørger Emil. Du giver ham dit nummer. "Hyggeligt at møde dig" siger han. "I lige måde" siger du. Så går du hjem. Emil, selv navnet er smukt. Den dreng er noget særligt.