Når kærligheden banker på

"Jeg kommer tilbage. Det lover jeg"

Du vågner op ved, at din telefon ringer. Det er Nina fra din klasse.
Telefonsamtale
Dig: Hej Nina
Nina: Hej (dit navn). Jeg ringer for at sige, at vi ikke skal i skole efter det igår
Dig: Tak fordi du siger det. Skal jeg sige det videre til nogen?
Nina: Du behøver ikke sige det til nogen. Alle har fået beskeden
Dig: Okay, ciao!
Telefonsamtale slut
"Hvad sker der?" spørger Anthon. Hans hår stritter til alle sider. "Vi skal ikke i skole idag" siger du. "Fedt. Så kan jeg sove lidt længere" siger Anthon og gaber. "Ej, din klovn!" siger du, og slynget en pude i hovedet på ham. "Klovn?" siger han spørgende, og kaster pude tilbage til dig. "Du er så sød. Ved du godt det?" siger du. "Der er vel et par stykker, der har sagt det" siger Anthon kækt, "men du er fandme også sød". Du sender ham et luftkys. Han lader som om, at han griber det. "Vi skal altså besøge Thor idag" siger du. "Ja, tænk at overnatte på et hospital" siger Anthon. Hospitalet er noget af det værste, du ved. Der er bare et eller andet uhyggeligt ved det.
I står op, og tager morgenmad. Så finder i jeres tøj, og går mod hospitalet.
"Vi skal besøge Thor Farlov" siger du til damen bag disken. "Ja, 1. etage, værelse 7" siger hun. Dig og Anthon går i stiles mod Thors værelse. Da i går ind, finder i Thor sovende. "Hej skat!" hvisker du i hans øre. Han bevæger sig, og åbner øjnene. "Nå, er du der?" spørger han fjernt. "Ja, jeg vil altid være lige her" siger du, og kysser hans pande. "Er man nu for syg til et rigtigt kys?" spørger han med et slesk smil, og laver trutmund. Du griner, og giver ham et ordentligt kys på munden. Thor ligger sin hånd på din kind, og kigger forelsket på dig. "Du ser så smuk ud idag" siger han. Du kigger ind i hans smukke øjne. "Godt at se dig, Leif" siger Anthon. I bryder ikke øjenkontakten. "Hallo! Jorden kalder Thor Farlov" siger han, og vifter en hånd foran Thors ansigt. Thor blinker til dig, og kigger på Anthon. "Hej Anth!" siger han, og giver ham et kram. "Er du stadig levende?" spørger Anthon og griner. "Jeg holder godt fast i livet" siger han. Han ser allerede bedre ud, end dagen før. Han har mere farve i kinderne, og hans øjne lyser mere. "Hvornår kommer du hjem?" spørger du. "Der er stor chance for, at jeg kan komme hjem idag. Men lægerne vil gerne lige se, hvordan jeg klarer mig, når jeg er vågen" siger han. "Vi savner dig" siger du, "men vi skal gå nu. Der er nogle ting, vi skal nå" siger du. "Vil i ikke være her lidt længere?" spørger han, og laver hundeøjne. "Jeg kommer tilbage. Det lover jeg" siger du. Du kysser ham farvel, og går ud med Anthon.