Når kærligheden banker på

Tak

Da i har spist, går i hjem til Stefan. Det er virkelig rart med Stefan. "Har Thor ikke ringet til dig?" spørger han. "Jo, men han skal ikke tro, at jeg bare kommer tilbage" siger du. "Men, han var jo selv ked af det. Det var derfor, han gjorde, som han gjorde. Han elsker dig" siger Stefan. "Ja, men det ændre ikke på noget. Gjordt er gjordt" siger du. "Hvordan kan du sige sådan noget? Jeg har set jer sammen. Jeg har hørt jer snakke" siger Stefan. Du kommer pludselig i tanke om jeres tur til Paris. Du griner for dig selv. "Hvad er det?" spørger Stefan. "Jeg var i Paris med Thor og Anthon, og det er bare nogle minder derfra" siger du. "Se! Du er jo ikke ligeglad med ham" udbryder Stefan.
"Fortæl mig om det!" siger Stefan pludselig, da i er hjemme hos ham. "Fortæl om hvad?" spørger du. "Om Paris, din klovn" siger Stefan og griner. I ligger jer ind i Stefans seng. Og så fortæller du alt. Om Hannibal og Thors jalousi. Om Monet's have og Disneyland.
"Dine øjne lyser så smukt, når du snakker om Thor" siger Stefan, da du er færdig med at fortælle. Du griner og rødmer. "Tak, fordi du passer på mig" siger du. "Jeg gør det, så godt, som jeg kan" siger han kækt. "Og det er helt fint" siger du. "Skal vi ikke gå i seng nu?" spørger du. "Er du da træt?" sprøge Stefan. Du nikker og gaber. Så går i ud på badeværelset, og børster tænder. Du låner en tandbørste af Stefan. "Har du en t-shirt, jeg kan sove i?" spørger du. Stefan kigger i sit skab, og kaster så en hvid t-shirt mod dig. Du står med ryggen til, og vender dig om, da han kaster. "Tak" siger du, da du får den i hovedet. Han griner, og ligger sig i sengen. Så ligger i jer ellers til at sove. Du skal faktisk i skole imorgen, men ved ikke om du orker.