Når kærligheden banker på

Du skal bare tro på dig selv

"Nå, har du fået det bedre?" spørger Thor. "En smule" siger du. Han krammer dig. "Men jeg kan stadig ikke forstå det" siger du vredt. Hvorfor skal der også være alle de sygdomme? "Det skal nok blive godt igen" siger Thor. "Det siger alle. At det bliver okay. Men det tror jeg ikke" siger du. Dit temperament bliver langsomt kørt op. Du prøvet at vride dig fri af Thors arme, men han holder fast. "Slip mig!" siger du. "Ikke før du slapper af" siger han bestemt. "KAN DU SÅ SLIPPE MIG!?!" Råber du. Der er heldigvis ikke nogle i togvognene, som nu er ret heldigt. "Slap af!" siger Thor. Du prøver febrilsk, at komme ud af Thors greb. Men uden held. Til sidst sidder du helt forpustet. Thor løsner sit tag om dig. Du sætter dig ned ved siden af. "Jeg, Thor Blanchez Farlov, lover at alt nok skal gå. Det bliver, som det altid har været. Du og din familie vil få det godt igen. Det lover jeg" siger han. Du kigger ham i øjnene. Du åbner munden, men ved ikke hvad du skal sige. "Du behøver ikke at sige noget. Du skal bare slappe af" siger han. Som om han kan læse dine tanker. Han er jo helt fantastisk. "Tak" siger du. "Du skal ikke takke mig. Tak dig selv. Det er dig, der er stærk, hvor alle andre ville være svage. Du kan mere end du tror. Du skal bare tro på dig selv" siger han. Du smiler til ham. Så ligger du dit hoved på hans skulder, og lukker øjnene.