Når kærligheden banker på

Du betyder alt for mig

"Hvad har du lyst til at lave?" spørger Anna. "Jeg vil, først og fremmest, nyde tiden vi har sammen. Og så kunne vi jo synge lidt" siger du. "Jeg kan altså ikke synge" siger Anna. "Det er ligemeget. At synge handler om, at have det sjovt. Okay, jeg synger en skala, og så synger du efter mig" siger du. Anna opgiver, og du synger en skala. Anna synger den samme skala. "Som jeg sagde. Jeg kan ikke synge" siger hun. "Så slemt var det ikke. Din stemme skal bare varmes op. Prøv igen" siger du. Anna synger igen en skala. "Bedre. Din stemme lyder faktisk godt" siger du. "Ej, (dit navn). Jeg gider altså ikke synge skalaer. Kan vi ikke høre noget musik?" spørger hun. "Okay, men så vælger jeg" siger du, og sætter din mobil til Annas højtalere. Du sætter fucking smuk på med page four. Det er bare en af de bedste sange. Du og Anna skråler med på sangen. Da sangen er slut, sætter Anna en ny sang på. Og det er broken. "Din sang er altså også god. Jeg er så stolt af, at du er min ven. Du skal snart spille koncert, og så ser jeg dig måske aldrig igen" siger Anna, og begynder at græde. "Ej, søde. Selvfølgelig ses vi igen. Jeg elsker dig jo. Du er min bedste veninde, og jeg vil tælle hvert sekund, jeg ikke er sammen med dig" siger du, og krammer hende. "Jeg elsker også dig. Men det er bare så svært" græder Anna. "Anna, du er den sødeste, klogeste, smukkeste, dejligste pige jeg kender. Og vi ses igen. Det lover jeg" siger du. Anna tørrer øjnene. "Fik du egentlig sagt farvel til de andre?" spørger hun. Nej! Nej, nej, nej, nej. Hvor dum har man lov at være? Du har glemt det. Nu begynder du også at græde. "Ej, (dit navn). Tag det roligt. Du kan stadig nå det" siger Anna. "Men jeg glemte mine venner. Det er så dårlig stil" græder du. "(Dit navn), de vil elske dig lige meget hvad. Ligesom mig" siger Anna. "Anna, du var en af de første veninder, jeg fik, da jeg kom hertil. Tak, fordi du er så fantastisk en ven" siger du. "Du skal ikke takke. Jeg vil altid være her for dig" siger Anna. I sidder i stilhed i lidt tid. Så kigger du på uret. Klokken er snart 17:00, så du skal hjem. "Beklager Anna, men jeg skal hjem" siger du. "Jeg skal nok følge dig hjem" siger hun, og i tager overtøj på.
I ankommer fem minutter efter til Ullas hus. "Jeg kan slet ikke beskrive, hvor fantastisk en ven, du er" siger du. "Jeg vil aldrig forlade dig. Du betyder virkelig alt for mig" siger Anna. "Hvad med Teo?" spørger du. "Tjaaa" siger Anna. Du griner. "Jeg vil savne dig så meget" siger du. I står foran døren til huset. Du åbner døren.....