Når kærligheden banker på

1000 kys

Du kan høre fodtrin ude fra gangen. Og ind kommer Ulla, Karl og Krista. "Thor!" udbryder Ulla. Hun går grædende mod hendes søn. "Hvad er der sket?" spørger hun dig. Du fortæller hele historien igen. Ulla står målløs. "Tænk, at nogen kan finde på det" siger hun vredt. Du nikker. "Thor, du er den bedste storebror. Vil du ikke nok vågne?" spørger Krista. Hun står helt henne ved Thor. "Bare rolig, Krista. Han vågner" siger Anthon. "Tak, fordi i gad at passe på ham" siger Ulla, og krammer dig og Anthon. "Det var så lidt" siger du. Thor rør på sig. I står alle helt henne ved sengen. Hans øjne glider langsomt op. "Thor!" udbryder Ulla igen. Hun krammer og kysser ham. Han siger intet. "Sig noget, min dreng" siger Ulla. "Hvad skete der?" spørger han, og tager sig til hovedet. "Av". Du fortæller igen historien. "Det havde jeg aldrig troet om Mathias" siger han. "Han er blevet bortvist fra skolen i en uge" siger du. "Men hvorfor er jeg her?" spørger han. "Du har hjernerystelse" siger Krista. Hun krammer også Thor. "Hvornår kan jeg komme hjem?" spørger han. "Det er stadig lidt svært at sige, men du skal blive her natten over til observation" siger sygeplejersken, da hun kommer ind. "Jeg tror i kan klare den herfra" siger du henvendt til Ulla, Karl og Krista. Du er på vej ud med Anthon, da Thor kalder på dig. "Hvad er der?" Spørger du. "Må jeg få et kys?" spørger han. "Du må få 1000 kys" siger du, og kysser ham. Så går du og Anthon. "Jeg har så ondt af ham. Det er så synd" siger du. "Ja. Det har han ikke fortjent. Så vidt jeg ved, blev han slået, fordi han forsvarede dig" siger Anthon. "Ja, det er min skyld" siger du, og endnu en tåre glider ned af din kind. "Det er ikke din skyld" siger Anthon, "ingen kunne vide, at Mathias ville slå". I går hjem i stilhed. I står foran Thors hus. "(Dit navn)? Hvis du vil, kan du sove hos mig i nat" siger Anthon, "så du kan tænke på noget andet". "Det vil jeg gerne" siger du og smiler. Du pakker en taske, og sender en SMS til Ulla, om at du sover hos Anthon. Så går i mod Anthons hus.
Jeg ved godt, at de sidste kapitler har været ret kedelige. Men jeg lover, at der snart sker noget mere. Håber i stadig følger med.
Mange hilsner
RieOlivia