Når kærligheden banker på

Hospitalet

"Gider du, at forklare mig hvad der præcist skete?" spørger Kasper. I sidder stadig i ambulancen. "Jeg og Thor kom ind i klassen. Så begyndte Sofie, at sige en masse grimme ting om mig. Da Mathias så kom ind i klassen, sagde hun, at det var mig, som sagde grimme ting om hende. Da Thor så forsvarede mig, blev Mathias forarget, og slog ham" siger du. Kasper ryster skuffende på hovedet. "Det havde jeg virkelig ikke troet" siger han. Stilheden sænker sig, og i snakker ikke mere. Du tager Thors hånd. Han ligger helt stille, og hans åndedræt er lavt.
Da i ankommer til hospitalet, bliver i bedt om at vente, til de har fundet ud af, om der er noget i vejen med Thor. Der går en times tid, hvor du bare sidder i stilhed, og venter på resultatet. Kasper snakker med nogle af de andre på hospitalet. Pludselig ringer din telefon.
Telefonsamtale
Dig: Det er (dit navn)
Anna: Hej (dit navn). Hvordan går det?
Dig: Det ved jeg ikke. Jeg har ikke set noget til Thor i en time nu
Anna: Hvornår for i besked?
Dig: Så snart de ved, om det er noget alvorligt. Jeg håber virkelig ikke, at der er sket ham noget. Hvad med Mathias?
Anna: Han er stadig på kontoret. Han er blevet bortvist i 1 uge, og hans forældre sidder til møde hos skoleinspektøren
Dig: Det er alligevel lidt synd for ham. Det skulle være Sofie. Det var hende der løj.
Anna: Jeg er enig. Nu håber jeg ikke, at der er sket noget med Thor. Ved Anthon det?
Dig: Nej, men jeg tror, at jeg ringer til ham om lidt. Vi ses, søde
Anna: Ja, hej
Telefonsamtale slut
Du finder Anthons nummer, og ringer til ham.
Telefonsamtale
Dig: Anthon, Thor er på hospitalet
Anthon: Hvad?!? Hvad er der sket?
Dig: Han blev slået af Mathias
Anthon: Er du på hospitalet nu?
Dig: Ja
Anthon: Så kommer jeg så hurtigt, som jeg kan. Vi ses om lidt (dit navn)
Telefonsamtale slut
Du sidder for dig selv i fem minutter, og så kommer Anthon. Han sætter sig hen til dig, og ligger armen om din skulder. "Er du okay?" spørger han stille. "Jeg er ikke okay, før jeg ser Thor" siger du vredt. "Rolig nu, søde. Thor skal nok klare det. Han er stærk" siger Anthon. Du begynder igen at græde. "Jeg er glad for, at du er her" siger du. Han trækker dig ind i et stort kram. "Du skal ikke græde" hvisker han ind i dit øre. Så kommer en læge gående imod Kasper. "I kan besøge ham nu" siger lægen. Du styrter hen mod Kasper, som også skynder sig. Anthon er lige bag dig. I finder hurtigt hen til Thor, som ligger i en hospitalsseng. Han ligger stiller, og ligner mest en, som sover. "Vi har givet ham noget beroligende. Han blev ved med at sige, at han skulle have fat i en, som hed (dit navn). Han har sandsynligvis hjernerystelse" fortæller sygeplejersken, som står inde hos Thor. Han ville have fat i dig! Du smiler og rødmer. "Det er måske dig, som er (dit navn)?" spørger sygeplejersken. Du nikker. "Nu kan i få lidt fred" siger hun og går ud. "Jeg ringer lige til Thors forældre, og fortæller hvad der er sket" siger Kasper, og går også ud.
"Thor, jeg elsker dig" siger du, og kysser ham. Han ligger helt stille, og du kan se hans mave, som hæver og sænker sig. "Du skal snart komme tilbage til os, Leif. Vi savner dig" siger Anthon. Og så står i ellers der. Tavse, med blikket rettet mod Thor.