Når kærligheden banker på

"Uden hende er jeg intet"

Du og Anna går mod Lauras hus. I skrev til Maria, men hun skulle være sammen med munke. I ringer på døren til Lauras hus. Hun åbner lidt efter. "Hej Laura. Vil du med ud?" spørger Anna, "(dit navn) og Thor har slået op" hvisker hun. Laura ser overrasket på dig. Du nikker. "Jeg vil gerne med" siger Laura, "hvor skal vi hen?. "Tænkte, om vi kunne gå over til Anthon" foreslår Anna. "God ide. Det er længe siden, jeg har set ham" siger du. Laura nikker. Så går i mod Anthons hus.
Laura ringer på døren, og Alma åbner. "Hej Alma" siger Laura, "er Anth hjemme?". Alma nikker, og åbner døren for jer. I går op på Anthons værelse. "Hej min skat!" siger Laura, da hun ser Anthon. Han kigger forvirret på jer, men smiler så. "Hvad laver i her?" spørger han glad. Laura går hen og krammer ham. "(Dit navn) og Thor har slået op" hvisker hun, i hans øre. Han ser overrasket op på dig, men kigger så på Laura. "(Dit navn), det er jeg virkelig ked af" siger Anthon, og krammer dig. Du ligger hovedet ind mod ham. "Tak" siger du stille. Anthon siger hej til Anna. Så sætter i jer i hans seng. "Ej, (dit navn). Er der noget, jeg kan gøre?" spørger han. "Det tror jeg ikke. Han er virkelig sur på mig" siger du. "Og når i bor sammen, bliver det hele jo svært" siger Anthon. "Ja. Han gør alt for, at undgå mig" fortæller du. "Skal jeg snakke med ham?" spørger Anthon. "Det hjælper nok ikke. Men tak alligevel" siger du.
Tiden går hurtigt med Anthon, Anna og Laura.
To timer senere vil Anna gerne hjem. "Laura, vil du med?" spørger Anna. "Ja. Jeg har en bunke lektier, som venter på mig" siger hun. Anthon vinker Laura hen mod sig, og kysser hende farvel. "Vi ses, smukke" siger han. "Ses, søde" siger hun, og går sammen med Anna. "Vil du blive her og sove?" spørger Anthon dig. "Gerne. Du er jo min bedste ven" siger du, og sætter dig tæt på ham. Du ønsker ikke at komme imellem Anthon og Laura, da de bare er for søde. Og Laura ved også, at det er hårdt for dig, at være i huset med Thor. Hun er okay med, at du bliver hos Anthon. "Søde, alt skal nok blive godt" siger Anthon, og holder om dig. "Er du klar over, hvor mange, der har sagt det? At jeg skal tage det roligt, og håbe på det bedste? Det er kun det folk siger. Jeg vil bare have de triste tanker væk" siger du stille og trist. "Kan godt forstå det. Jeg fatter virkelig heller ikke, hvordan Thor kunne gøre det" siger Anthon.
Klokken er ved at være mange, og du og Anthon er på vej i seng. "Må jeg låne en t-shirt?" spørger du. Anthon kaster en mod dig, og du går ud og børster tænder. Du har en ekstra tandbørste hos Anthon. Da du er på vej ind mod Anthons værelse, kan du høre ham snakke. "Leif, hun er altså virkelig ked af det. Og det kan jeg også høre, at du er. Hun elsker dig jo" siger han. Det er Thor, han snakker med. Anthon har den på højtaler, da har er igang med, at skifte tøj. "Men hun var fandme også ond. Hun gav mig ringen tilbage" siger Thor. Hans stemme er afslappet og trist. "Kan du ikke forstå, at hun var bange? Hun var så trist, at hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre" siger Anthon. Pludselig vender han sig om, og ser dig. "Jeg kan godt forstå hende.
Jeg er også vred på hende, men savner hende stadig. Hun var det bedste i mit liv. Uden hende er jeg intet".