Når kærligheden banker på

Afslutning

Fredag. Imorgen rejser du. Det er morgen, og du skal i skole for sidste gang i dette skoleår. I skal ikke have bøger med, men bare have det sjovt. "(Dit navn), kommer Anna og henter dig?" spørger Ulla, da du spiser morgenmad. "Ja, hun kommer om ti minutter" siger du, og spiser færdigt. Så går du ind på Kristas værelse, og finder noget ordentligt tøj. I skal bare spise morgenmad i klassen, og så ned til samling for hele skolen. "(Dit navn), Anna er her" hører du Karl sige ude fra gangen. "Kommer" siger du, og sætter en hestehale. Du giver Anna et kram, og siger farvel til de andre. "Glæder du dig så?" spørger Anna. "Nej, jeg kan ikke glæde mig. Det er sidste gang, jeg ser klassen. Men heldigvis sidste gang, jeg ser Sofie" siger du. "Ja, hende bliver man hurtigt træt af" siger Anna. "Men jeg kommer til, at savne dig utrolig meget" siger du. "Jeg vil også savne dig. Men lad os ikke tænke på det" siger Anna.
I ankommer til skolen, hvor i bare skal sidde og spise morgenmad. Du og Anna sidder sammen med Elisabeth og kamille. Bagefter skal i ned i hallen, hvor der er skoleafslutning. I synger er par sange, og går derefter op i klassen. "Det har været et virkelig hyggeligt år, og jeg ønsker jer alle en god ferie. Nogle andre der vi sige noget?" spørger Kasper. Du rækker hånden op. "Ja, (dit navn)" siger Kasper. Du rejser dig. "Jeg har virkelig nydt, at være sammen med jer alle. Jeg rejser hjem imorgen, og det har været et fantastisk år. Tak" siger du. Din stemme knækker lige til sidst, men de andre klapper. Du smiler over hele hovedet. Så rejser Sofie sig. "Jeg vil også sige noget" siger hun. Du kigger opgivende mod hende, da hun sikkert bare vil sige, at du er en taber. "Jeg vil gene takke min skønne kæreste, Mathias. Jeg elsker dig så højt. De fleste af jer andre har også været ret søde. Men jeg vi altid elske dig højest, Mathias" siger hun. Du sukker opgivende. Så går du og Anna hjem. "Vil du med hjem til mig?" spørger du. "Nej, jeg synes, at vi skal tage hjem til mig" siger Anna. "Hvorfor da?" spørger du undrende. "Du har ikke dit eget værelse" siger Anna. "'Okay, så lad os smutte hjem til dig. Men jeg har lovet Ulla, at jeg spiser med dem" siger du. Så går i hjem til Anna.