Når kærligheden banker på

Du er den bedste ven

Der er nu kun en uge til, at du rejser hjem. Der er ikke sket særlig meget siden da. Laura og Anthon er stadig sammen, Mille kommer jævnligt hjem til Thor og sover. Der er ikke så meget ellers at sige.
Du står i døren, en lørdag morgen, på vej over til Anthon. Det er længe siden i sidst så hinanden, og du vil gerne besøge alle dine venner, inden du tage hjem. Og Anthon er en af de bedste venner du har, og derfor står han som nummer 1. "Ulla, jeg går nu" siger du fra entréen. "Ja, du må hilse Anthon" siger hun inde fra stuen. Så går du. Det er så mærkeligt. Du har gået her så mange gange, og snart vil du måske aldrig gå her igen. Det er som et hjem for dig. Alle, som en stor familie, som man ikke kan undgå at elske. Anna, Thor, Teo, munke, Anthon, Stefan, Emil, Laura, Maria, Lauritz, Pelle og Jonas og mange flere. Dine dejlige venner. At skulle sige farvel til dem, bliver ikke nemt. Men som Krista sagde, siger i vi ses. Du har en koncert forude, og en karriere som kun er startet. Alt kan ske.

Du banker på hos Anthon, og han åbner lidt efter. "Hej, søde" siger han, og trækker dig ind i et kram. "Er du okay?" spørger han, da han ser en tåre på din kind. "Jeg er både glad og trist. Jeg er så glad for, at jeg kender dig. Men samtidig ønsker jeg ikke at rejse. Du er min bedste ven, og jeg elsker dig rigtig højt. Men jeg er nok lidt følsom lige nu" siger du og griner. "Jeg vil også savne dig utrolig meget. Men jeg lover, at vi skal ses igen" siger Anthon. Du krammer ham igen. Han er jo simpelthent den bedste ven i verden. "Kom nu indenfor" siger Anthon, og hiver dig med ind. Du hænger din jakke, og i går op på hans værelse. "(Dit navn)" siger Anthon pludselig. "Ja" siger du og kigger afventende på ham. "Jeg har ingen ord, som kan beskrive vores venskab. Du er noget helt særligt" siger han. Nu kan du slet ikke styre tårerne. "Du er også helt fantastisk. Og jeg vil aldrig glemme dig" græder du. Og I sidder faktisk bare der og græder. "Har du ikke lyst til, at gå en tur?" spørger Anthon. "Jo, lidt frisk luft ville være godt" siger du. Og så går i afsted. I går ind mod parken, og sætte jer på en bænk. "Jeg kommer til, at savne det her sted" siger du. "Kan du huske, at Teo og Anna fandt sammen her?" spørger Anthon. Du nikker og griner. "Selvfølgelig, vi var lige kommet hjem fra Paris" siger du. "En fantastisk tur til Paris. Den gang du og Thor var sammen" siger Anthon. "Ja, jeg troede faktisk, at vi var 'meant to be'. Men det gik ikke" siger du trist. "Det er altså tydeligt at se, at i ER 'meant to be'" siger Anthon. "Thor har fundet en anden, og jeg rejser snart" siger du. I sidder i stilhed i et stykke tid. Så begynder Anthon at synge. "Jeg har det ikk' som jeg plejer. Der sket noget nyt for mig. Jeg rundt på gulvet, jeg sejler. Det på grund af dig" synger han. Du synger med. Sangen slutter, og du ser taknemmeligt på Anthon. "Det var første gang, jeg hørte dig synge" siger Anthon. "Det er stadig ubeskriveligt" siger du. "Tak, fordi du altid er der for mig. Du er den bedste ven" siger du.