Hating the Player|✓

3. Søvngænger & smaske lyde

BROOKLYN PARKER

Kapitel 3. Søvngænger & smaske lyde

Jeg vågner op med en arm hen over mit ansigt, en mund lægger og puster på min skulder, imens et ben er under mine. Hazel. Hun fylder altid, når hun sover, så vi ender altid med at vågne på en eller anden underlig måde. Så savler hun og snakker i søvne, det er så utroligt, engang gik hun også i søvne. Hun gik ud af værelset, ned ad trappen (vækkede os andre med støj), begyndte at tage ting ud af køleskabet, inden hun gik ud ad hoveddøren, Alexander tvang mig til at følge efter hende sammen med ham. Hazel prøvede at komme ind i en butik, hun mumlede noget med kebab, bagefter- da hun ikke kunne komme ind, gik hun videre, inden hun pludselig stoppede op foran en fyr fra matematiktimernes hus, hun mumlede hans navn og skulle til at gå ind, men så greb Alexander fat i hende og tog hende hjem. Dagen efter havde drengen fra matematik det ikke så godt, en grov afhøring af Alexander og lidt bank. Hazel var så vred, det var lige til at skrige af grin over, men det gjorder jeg ikke. For Alexander havde fået mig til at rende rundt i mine rensdyr-sutsko, sammen med en tynd silke kåbe jeg fik til min 18 års fødselsdag.

Men det er helt klart glemt, især efter jeg hældte mudder ud over hans motorcykel dagen efter, efter det var det totalt glemt. Fra min side af. Alexander skulle selvfølgelig opføre sig som et lille barn og fortælle Esme, at jeg havde været i seng med ham... Esme flippede totalt ud, fuldstændig, så bagefter fortalte jeg alle pigerne, at Alexander havde klamydia og kønsvorter, pludselig ville ingen i seng med ham, ikke før han selv dræbte det rygte - jeg ved ikke hvordan? Og sådan fortsatte vi og fortsatte... Men jeg vandt! Jeg fik det sidste slag! Jeg fik min hund til at tisse på hans tøj... og bildte ham så ind, at det ikke var med vilje. Så han tror, at han vandt, men i virkeligheden vandt jeg. Jeg vandt.

Jeg smider mit nattøj og finder noget af Hazels tøj, samt noget undertøj, jeg går ud i bruseren og begynder at vaske mig, jeg kan høre nogle rumster rundt udenfor, så da jeg har tørret mig og taget mit tøj på, overrasker det mig ikke, at Hazel er væk og døren åben. Hazel laver morgenmad, yay, hun er en utrolig kok, virkelig, hun burde blive kok, jeg ville komme der hver dag, mhhh.

Jeg bliver helt sulten.

På vej ned ad trappen støder jeg på Alexander, han står og stirre ned i sin mobil, imens han bander og svovler, sikkert omkring Nicholas. Alexander er altid sur på Nicho, jeg ved ikke hvorfor, men det er han bare. Altid. Ret tørt, nu hvor jeg tænker over det. Men det er bare beskrivelsen på ham, sur og tør, han opføre sig som om, at han er bedre end alle andre, når han i virkeligheden er meget værre.

"Pandekager" Hazel smiler stolt og fremviser en stak med pandekager, "hvor er Nicho? Han skal også have nogle, jeg puttede citron i, fordi han elsker det", "han er her ikke", svare Alexander og jogger ned ad trappen, "ha-" "Jeg er hjemme", råber Nicho, da han træder ind ad døren, "når man snakker om solen", Alexander kigger irriteret hen på Nicho, "og hvor ha-" "hej til dig også far" Nicho smiler bredt til Alexanders fortrukne ansigt.

Alexander var vist ret tæt med sin far, inden han skred, mere ved jeg ikke. Jo, enten flipper han, hvis folk nævner faren, eller og så bliver han tavs og underlig. I starten var jeg ond og snakke om faren hele tiden, men med tiden holdte jeg kæft. Selvom han er pain in the ass, så fortjener ingen at ens far skrider, ingen, slet ikke hans familie, lidt ham. Hazel snakker heller ikke om ham, endnu en grund til jeg ikke snakker om ham. Men Nicho gør alt for at nævne ham, alt.

"Hvor var du?" Spørg Alexander sammenbidt, "du er ikke min far, bror," Alexander bider sig hårdt i læben, "jeg har pandekager," mumler Hazel prøvende, "tak" Alexander smiler til hende, inden han sætter sig ved bordet, Hazel smil til ham, og trækker Nicho ned på en stol, hun hvæser et eller andet til ham, der får ham til at kigge ned på bordet. Jeg sætter mig over for Nicho og puffer blidt til hans fod, han smiler skævt og puffer tilbage, "hvis I er i gang med endnu en af jeres klamme flirte ting, går jeg," Hazel laver bræk lyde og sætter sig, "jamen hejhej så" joker Nicho, "føj" Hazel begynder at spise en pandekage, "wow jeg er god til at lave pandekager," gisper Hazel og tager endnu en bid, og så starter hun med at plapre...