Hating the Player|✓

3. Destination & Ricks baby

(DER ER SPOILERS I KOMMENTARFELTET, FOR MINE BØGER A BOYFRIEND BEFORE CHRISTMAS OG THE REASONS WHY. LÆS IKKE KOMMENTARERNE, HVIS DU IKKE HAR LÆST DE TO NÆVNTE BØGE.)

BROOKLYN PARKER

Kapitel 3. Destination & Ricks baby 

Bilen stopper ved hytten. Min mor trækker nøglen ud, og alle masser og puffer for at komme ud og få strukket benene. Jeg skubber mig forbi Alexander og træder ud i den kolde og friske aftenluft. Jeg finder min kuffert i siden på minibussen og trækker den ud. Jeg er klar til det, at køre ned af pisterne, skubbe Alexander ind i et træ, ups? Og have det sjovt. Nemlig. Have det sjovt. Ikke tænke på kvalmen eller klumpen i min hals. Jeg er nok, jeg er rigelig. Rick kommer løbende, så snart jeg tilbyder at sprede benene, andre forstår det bare ikke, sætter ikke nok pris på det. Hvordan kan jeg ikke være nok for Alexander? Jeg er alt, undtagen sød, måske er det det? Jeg er ikke god nok? Min glorie skinner ikke nok, hvilken glorie? Jeg låser hytten op og går ind, jeg får hurtigt smidt mig på det værelse, jeg normalt har, det eneste værelse med dobbeltseng. Min mor kigger ind. "Fordi vi er en mere, skal du vælge mellem at dele værelse med Rose eller Alex, Hazel og Nicho sover sammen, så der er to værelser igen, medmindre du har det okay med, at Rose og Alex deler værelse?" Fuck mit liv. Enten deler jeg værelse med  Rose og slår hende ihjel, eller også Alex? Burde min mor ikke have et problem med, at jeg sover med min kæreste? Burde hun ikke være bange for, at min mave pludselig havde et foster i sig? Burde hun ikke fange mig i et tårn og nægte Alex adgang til det? "I sover sammen alligevel, jeg har hørt dig liste ud, skat," hun blinker til mig, "så bliver det ham?" Jeg nikker langsomt. Alexander fremstiller et falskt smil, sætter sig kuffert og smiler til min mor, hun smiler bredt igen. Ønsker hun ligefrem en baby? Hun vil have, at jeg skal blive en gravid teenager? Ad. Stop. Det gider jeg ikke. "Vi kan skiftes om sengen," mumler han, "nej, du sover på gulvet," han kigger vredt hen på mig, "stop med at behandle mig som om, at jeg var utro, det var ikke mig, vel? Jeg bør være vred, det var dig, der gav alle signaler på, at du for en fucking gang følte noget positivt for mig," han peger på sit håndled, tatoveringen, "men nej, du er fucking ligeglad, og hvor er vi nu?" Han ryster på hovedet og læner sig træt op ad væggen. "Stop med at snakke til mig, fucktart," han er en løgner, han kan ikke engang indrømme, at han selv gjorde noget forkert? "Jeg hader dig så fucking meget, at det er utroligt." Fortæller jeg ham koldt, inden jeg rejser mig fra sengen og begynder at pakke ud. Han svarer ikke. Det bør han heller ikke. 

Jeg får smidt det sidste tøj ind, inden jeg går forbi ham og ud, Hazel sidder og spiller kort med Rose og Nicholas, de griner og smiler. Godt de i det mindste kan have det sjovt. Jeg sætter mig i en lænestol med min mobil. At snakke med andre, virker ikke så tiltrækkende lige nu, hellere lade vær. Hellere være alene og hate på Alexander i mit hoved. Langt hellere faktisk. Jeg har lyst til at slå ham. Hvordan kan han bare stå og lyve lige op i mit ansigt? Hvordan kan han bare... bare lyve sådan? Okay, jeg lyver også ofte, men overfor mig? Var det bare mig? Var alle tegnene misforståelser? Har jeg lavet en Jean og taget det for mere, end det virkelig var? Jeg ryster på hovedet og slukker mobilen. Her er intet at lave, det er for sent, til at vi kan tage ud og hente ski. Der er vel nogle ud og hente pizza lige nu. 

Jeg rejser mig og går rundt, Hazel og Nicho har køjeseng, Rose sover på en en-mands-seng, og så er der de to forældre værelser, og det er det, udover stuen, køkkenet, to toiletter og mit, Alex og mit værelse. Vores. Hvorfor kunne han ikke have holdt sin fucking hånd væk fra andres bukser, indtil efter det her? Jeg går ind på værelset, han sidder og kigger op i loftet, imens han lader sin hånd følge tatoveringens kanter, den er helet fint, han har passet på den. Jeg rømmer mig, han kigger hen på mig. "Hvad vil du?" spørg han hæst, "det ved jeg ikke," jeg står lidt, "kunne du muligvis skride?" spørg han, "så hvad? Du kan få lov til at drømme om blondiner igen?" Han bider sine tænder sammen. "Bare fordi du knalder Rick, betyder det ikke, at jeg tænker på andre," jeg griber en pude og kaster den efter ham, "jo du gør, din fucking ulidelige løgner," han kaster den tilbage, jeg griber den, "det er dig, der er løgneren her, så tag dit bullshit og skrid," snapper han igen. Jeg kan ikke klare ham, hvorfor skal han være så dobbeltmoralsk? Så stor en hykler? Han kunne få en fin plads i kirken, prædike om gud, imens han ikke tror på gud, og om ingen alkohol og sex, selvom det er, hvad hans friridsinterteser indebære. Nåh jo, og så hænder i bukserne på andre. "Mig? Det er mig der skal skride? Ikke fordi det her er mit rum, vel? Du er her bare, fordi der ikke var plads hos andre, for guess fucking what, alle ved inderst inde, hvor ækel du er," jeg er bange for, at vreden får mig til at slå ham, selvom det ville være enormt tilfredsstillende. Jeg tror, at jeg fik lov til at slå Esme? Måske? Jeg husker det ikke. Han betyder ikke rigtig noget længere, ikke andet end et slag på min selvtillid. Nu hvor jeg tænker over det, betød han så nogensinde noget? Mere end Alexander? Eller var jeg bare såret over, at jeg ikke ser ud til at være nok? At ligemeget hvor meget jeg gav mig, så var jeg aldrig nok? Var jeg blot sur over, at jeg havde ladet ham slå mig, ydmyge mig, og at det endnu ikke var nok? Og hvad med Alexander? Er det bare skam? Nej, nej det er ikke. "Dit rum? Jeg er ækel? Okay, lad mig lige se det, du knalede med Rick, imens vi datede, ikke? Eller var det mig?" Han skubber sig op og stå, "mig, men vi ved begge to godt, hvad du selv har gjort, du vil bare ikke indrømme det, og derfor er du forfærdelig," han slår fustreret en hånd i væggen, "jeg fatter ikke, hvad du snakker om, jeg har intet gjort, jeg er fucking uskyldig, jeg har ikke lavet andet end at forelske mig, i dig, og det var en fucking fejl," nu råber han, jeg kan også råbe, "du er så fucking sjov, ikke? Du kan sagtens stå der og fucking lyve, lyve så det flyder, du kan sagtens lade som om, at jeg er den eneste her, der har gjort noget forkert, imens vi ved, jeg ved, du ved, at du er ligeså skyldig, hvorfor fuck skulle du ellers have stukket hånden i mine bukser tidligere, fordi du kun var vred på mig, eller ved du godt, at du er ligeså galt på den, om ikke mere?" Der bliver stille udenfor, "den eneste grund til, at jeg gjorde det, er fordi jeg er en fucking idiot, når det kommer til dig, jeg kan ikke se, hvorfor jeg ellers, skulle gøre det," jeg træder hen til ham, han griber fat i min hånd, før den rammer hans bryst, "du er værre end mig, du er en løgner, du tør ikke indrømme noget, og jeg hader dig, jeg hader dig så fucking meget," nej du gør ikke Brooklyn, "så skrid, jeg er ligeglad med, hvor fuck du går hen, du skal bare skride," snærer jeg, han slipper min knyttede næve, "som du ønsker," han stormer forbi mig, og kort efter smækkes en dør. Jeg smækker døren til værelset i, efter han er gået, og falder ned på sengen. Jeg vil så gerne hade ham igen, det var nemmere, som i meget nemmere, jeg har muligvis ikke oplevet noget nemmere? Jeg hadede ham, fortalte ham det, og ødelagde hans ting. Hvad er det her for noget? 

Vi spiser pizza i tavshed, vores forældre kom tilbage med pizza en halv time efter, Alex var skredet, han kom tilbage med blå læber et kvarter efter dem, og nu er vi så her. Hazel, Nico og Rose sidder og skæver fra hinanden og hen til os, Hazel kigger spørgende hen på mig af og til, jeg ignorerer hende. Jeg gider ikke snakke om det, hun ville bare fortælle mig, at et billede ikke var nok bevis, ærligheden. Men jeg ved, at han har gjort det, han hader mig, han lyver hele tiden, "jeg er forelsker i dig" as if, alt det her, var bare for at såre mig. Hvem havde gættet, at jeg kunne såres? Ham. Og jeg hader det, jeg er ikke typen, der bliver såret, jeg er forhelvede Brooklyn. Hende den iskolde. Men det er jeg bare ikke, åbenbart. Jeg hader det. Jeg hader det næsten ligeså meget, som jeg hader at blive løget overfor. Jeg skal til at tage endnu en bid pizza, da jeg pludselig får følelsen af at skulle kaste op, jeg rejser mig og styrter ud på toiletet, hvor jeg lige nå ind over toilettet, inden jeg kaster op. En eller anden kommer og holder mit hår, Hazel sikkert, selvom hun hader lugten af opkast. Jeg lukker mine øjne og tager en dyb indånding, inden jeg skubber mig op og hen til vasken, jeg vasker min mund, børster mine tænder et par gange, og møder så Alexanders blik i spejlet. "Sikker på, at det ikke er Ricks baby?" Jeg samler min hånd til en knyttet næve. "Jeg slår dig, til du græder, hvis du ikke stopper," informerer jeg ham om, inden jeg tager en tår vand og spytter den ud. 

Woooooup

Vi mærker vreden.

JEG HAR LAVET MIN TYSK MUNDTLIG PRØVE OVER TEAMS, FORDI MIN LÆRERS BARN MULIGVIS HAR CORONA.

I DID IT.

KUN FIRE IGEN, OG EN TYSK SKRIFTLIG.

LAVEDE OGSÅ MAT UDEN HJÆLPEMIDLER I DAG.

Spørgsmål: Har du prøver for tiden?

Udgivet; 2/6-20