2. Fingerknep & sang

1.4K 50 76
                                    

Tak til SwanMadness for collagen!

ALEXANDER WYATT

Kapitel 2. Fingerknep & sang

Jeg vågner op, da det stadig er mørkt udenfor. Brooklyns far nynner oppe foran, og jeg er ret sikker på, at alle andre sover. Vent, nej. Brooklyn hiver sine hørepropper ud af sine øre og kigger sig rundt. Jeg lukker hurtigt mine øjne. Hun ser intet, godt. Hendes far drejer ind ved en tankstation. "Skal du have noget Brook?" spørg han og kigger tilbage på hende. "En Twix og en øl." Han skæver til Brooklyns mor. "Hvis du holder den ude fra hendes synsvinkel." Han blinker til Brooklyn. "Aftale." Han smiler og går ud. Hun læner sig tilbage. Og kigger tankefuldt op. Hun lader sin hånd kravler ned i sine bukser. Det her er første gang, jeg ser hende så meget som tænke på det, hun har altid holdt bukserne lukkede omkring mig, minus de sidste to måneder, men hun havde vel så travlt med at kneppe Rick, at hun ikke tænkte over, at jeg ikke var ham. Hun er ynkelig, hun har ikke første gange. Første kæreste, Esme. Første knald, en eller anden. Første kys, mig. Hun har ingen første længere. Fordi hun har så travlt med at slippe af med dem, så hun ikke kan forbinde noget med dem. 

Hun møver irriteret rundt, men det ser ikke ud til, at der er nogen form for nydelse i det. 

"Lorte fingre." hvisker hun irriteret. "Kan i andet end at forvandle steder til en ørken?" tilføjer hun irriteret, hun bumper ind i mig med hoften og sukker irriteret. "Det tager ikke to sekunder, at ordne sig selv." kommenterer jeg irriteret. "Du hjælper ikke." snapper hun lavt. Jeg griber fat i hendes hænder og trækker dem op, inden jeg langsomt lader min egen hånd bevæge sig ned i hendes bukser. "Du kan sikkert på to sekunder, du har haft ma-" 

Hun stopper op og bider sig i læben, imens hun langsomt rokker sine hofter. Okay, lige der. Hun åbner sin mund, lukker sine øjne og lægger nakken tilbage. 

Da jeg trækker mine fingre op, våde, siger hun intet, sidder bare med lukkede øjne og ryster svagt. Jeg finder et papir i min lomme og tørre mine fingre af i det. I samme øjeblik kommer hendes far tilbage. "Griber du Brook?" Brooklyn spærre sine øjne op og rømmer sig, hun rækker ud over mig og griber sin Twix og øl. "Tak." Hun smiler til ham, inden hun trækker sig tilbage til sit hjørne og åbner øl'en. Hun tager sine ørepropper i og trækker gardinet til side, så hun kan kigge ud. Jeg lukker mine øjne og tænder for min musik igen. Burde jeg have hjulpet? Nej. Men er jeg ret sikker på, at jeg elsker hende? Ja. Elske Brooklyn? Jeg har ondt af mig selv. 

Jeg fucker alt op.

Jeg er ynkelig, hvordan kan jeg tro, at jeg havde en chance med en som Brooklyn? Hun er pisse hot, men hun ødelægger ting, hun fikser dem ikke. Specielt ikke, når hun har ødelagt dem. Jeg havde det helt fint før hende, jeg knaledede, drak, lavede mine lektier, passede på min familie, og vigtigst af alt, jeg rendte ikke rundt med en nagende fornemmelse i mig. Og slet ikke såret, slet ikke med en følelse af, at hun har gjort mig mere ondt nu, end nogen anden har, hvis man minuser min far. Og nu sidder hun der, og ignorerer mig, selvom jeg, efter hun var mig utro, gav hende en finger eller to. Fordi fuck Alex, han har åbenbart også været utro, det tror jeg så ikke lige. Mine bukser har været lukkede i to måneder, mine hænder har været i mine lommer, indtil i dag, og min tunge har kun været i hendes mund. Okay mine hænder var oppe i hendes bluse flere gange. Men det er ikke at være fucking utro, jeg har ikke været sammen med andre. Jeg har forhelvedet revet den af flere gange selv, fordi vi havde en aftale. Men hun er pisse ligeglad, for hvad der forgår i hendes hoved er lov. Hun er syg, og nogle burde virkelig hjælpe hende. Det bliver ikke mig. Hun havde sex med Rick, jeg så det selv. Og hun stritede ikke imod, hun stivnede ikke, hun var en stor del af det. Hans fucking pik. Jeg har lyst til at slå ham, jeg har lyst til at skade ham. Selvom det her er Brooklyns rod, hendes skyld. Hun kunne bare have holdt ud en måned mere med mig, gjort mig til grin, når jeg tog mig sammen til at erkende mine følelser, og været kommet over det. Vi havde kun en måned tilbage. Hvor mange gange har de gjort det? Alle de dage, vi ikke var sammen? Burde jeg have opdaget det? Er det tydeligt for alle andre? Vi bliver nød til at blive sammen den næste måned, så så længe Brooklyn og Rick holder mundene lukkede, kommer det ikke til at skade mit ry. Men hvad hvis de ikke gjorde? Hvad hvis Brooklyn vil gøre alt for at såre mig? Hvad hvis hun fortæller det? Hvad hvis det her, er en del af hendes "slå op med Alexander" plan? Hun lovede mig noget ondt, det her kunne være sparket. 

Hating the Player|✓Donde viven las historias. Descúbrelo ahora