Hating the Player|✓

20. Næse & begyndelse

Tak til random-teenager for collagen!

(VIGTIG BESKED I BUNDEN!)

ALEXANDER WYATT

Kapitel 20. Næse & begyndelse

Jeg ligger i min seng og kigger op på mit loft. Jeg skal ikke være sammen med Brooklyn, og jeg skal fortælle hende det. For jeg kan ikke, hun skal ikke ændre sig for min skyld, jeg skal ikke ændre mig for hendes skyld. Og hun kan ikke ændre sig, hun er ikke typen der ændre sig, hun er typen der ikke giver en fuck om andre og deres meninger, hun kan ligesom ikke ændre sig bare for mig, hvis jeg fik hende til det, ville vi gå op i en tråd. Min far kan heller ikke ændre sig, John vil altid være et røvhul, om han så prøvede, ville det aldrig lykkes. Jeg bliver nød til at fortælle hende det, for hun fortjener at vide det, så kan hun få lov til at slå op med mig som hævn, fordi hun er såret, og jeg kan oprigtigt holde mig fra andre, for jeg har ikke lyst til andre, og sådan kan vi spille det uden at spille. Men jeg skal ikke være sammen med hende, for vi kan ikke sammen. Vi er usunde og ikke gode for hinanden, og sådan er det bare. Brooklyn og Alexander er ikke skabt til at passe sammen, vi er skabt til at hade hinanden og væmmes ved synet af hinanden.

Da jeg sagde, at jeg troede på, at vi måske ville kunne overkomme det, havde min far ikke fucket med Nicholas, da jeg så det, gik det op for mig, at mennesker ikke forandre sig, de er, hvem de er. Og Brooklyn er Brooklyn, Alexander er Alexander, og vi passer ikke sammen.

Jeg rejser mig og går i bad, jeg gør det hele langsomt, så jeg er først færdig efter tre kvarter, jeg tager noget tilfældigt tøj på og går nedenunder, min mor står med sin mobil klinet til sit øre, og så lægger hun på med et bekymret blik i øjnene.

"Hvad sker der?" spørg jeg og tager en kom juice, "John besøgte Brooklyn," fortæller hun, "han ville ikke gå, og så kom Samantha ud, og det samme med Rose, og John fortalte, at Rose havde solgt sin krop i flere år. Brooklyn svarede så, at han havde købt den, derfor var han den ulækre, og du ved, han fik hele Brooklyns sviner leveret lige til døren, inden han blev smidt ud, og nu sidder hun med Rose," fortæller min mor mig, "jeg kan ikke forstå det, han har købt sex fra en 11 årig?" Hun ryster på hovedet, "11. årig?" Jeg får kvalme, "det startede, da hun var 11, ja." Min mor kigger frastødt ud ad vinduet, inden hun læner sig ind over vasken, jeg laver et glas vand til hende, hun drikker det. "Hvad sker der så nu?" spørg jeg tøvende, "hvis John så meget som nærmer sig mine børn igen, så banker jeg ham," jeg griner, "jeg vil give dig lov, når jeg først har været der," hun smiler til mig og stryger mig over kinden, "jeg er ked af, at du skal have sådan et forhold til din far, Alexander, generelt bare at du ikke har haft en fader figur," hun smiler blidt, "det okay, du svarer til to, mor," jeg kysser hendes kind, inden jeg sætter mig på en stol, hun smiler igen.

Jeg ved, at hun altid har været nervøs for, at vi har følt, at vi manglede nogen, det er kun Nicholas der har haft det sådan, jeg har aldrig haft lyst til at få en far, eller haft brug for det, min mor er rigeligt, hun er bedre end alle mænd og kvinder derude.

"Jeg tager ned til Brooklyn senere, og snakker med hende," fortæller jeg, min mor nikker, u-viden om hvad jeg har tænkt mig at sige, at fortælle Brooklyn, at det ikke skal være os, at det ikke er os, at vi er færdige, og at jeg gerne vil have, at hun skal forstå det. Men ville jeg selv kunne forstå det? Muligvis ikke, jeg ville muligvis blive vred og forvirret, for sådan har jeg været det sidste stykke tid, jeg har været kærlig, jeg har haft lyst til at være kærlig, men det går ikke, hun ender med at såre mig igen, ligesom min far sårede Nicholas.