Brooklyn og Alexander hader hinanden. Længere er den ikke, troede de.
Men som tiden går, går det også op for Alexander, at hans had er ubegrundet, og tvivlen rammer ham.
Brooklyn er stædig, men er hun stædig nok til at holde fast i sit had, når h...
Jeg knytte vredt mine hænder. Fuck ham. Han tager altid alt, alt hvad han vil have og mere, han rager til sig. Fuck ham. Han prøver at tage min Brooklyn. Det må han ikke. Det må han ikke.
Mine øjne glider søgende ned over hendes ryg, blusens udskæring går dybt ned, jeg hader den bluse, og det ved hun. Hun har gjort det for at få min opmærksomhed. Hun vil have mig tilbage. Jeg kan mærke det. Det vil hun.
Jeg kigger hurtigt bagud på Cole og Alexander. Alexander sidder lænet tilbage med en fod på bordet og betragter Brooklyn. Alle kan se, at han kan lide hende, alle kan se at hun hader ham, at han chikanere hende, men han tæver en, hvis man siger ham imod, derfor siger ingen noget.
Alexander lægger hovedet på skrå og bider i sin blyant, præcis som Brook gør normalt. Som hun gør lige nu.
Jeg kigger videre hen på Cole, han sidder og tegner kruseduller i sit hæfte, imens han forgiver at lytte. Han kan også lide Brooklyn. Han forgiver at kunne lide Hazel, fordi han ikke vil virke åbenlyst. Derfor fik han dem der til at skade mig. Fordi han er kontrollerende, og vil have magt over Brook alene.
Han er ikke god for hende.
Jeg er god for hende.
Hazel sidder og skriver i sit hæfte. Hun er okay. Hun er ikke god for Brooklyn, men i det mindste siger hun aldrig noget. Hun bør fortsætte med at holde kæft.
Brooklyn hvisker noget til Hazel, Hazel svare, og så griner Brooklyn. Hun griner.
Hun. Griner.
Uden mig.
Det må hun ikke.
Jeg betyder alt for hende. ALT.
Brooklyn dasker til Hazel og skriver noget på en seddel. Hun rækker de til personen ved bordet ved siden af, som rækker den bagud, indtil Alexander sidder med den. Jeg havde været en hurtigere fejl. Hvad laver hun? Hun skal give mig alt. Jeg skal tjekke det igennem. Jeg skal sørge for, at hun ikke gør flere dumme ting. Hvad laver hun?! Jeg knuger rasende min blyant.
Alexander ryster på hovedet og kigger koldt hen på Brook. Han skriver noget ned, og kort tid efter er det hos Brooklyn. Hun åbner det ikke engang, flår det bare i stykker og smider det på gulvet. Godt. Godt hun ikke skriver tilbage. Så forstår hun i det mindste den ordre.
Jeg har altid sagt til hende, at hun skal holde sig fra Alexander. Og fra at bokse. Kvinder skal ikke bokse. De skal sidde på en stol og se kønne ud. Brooklyn kan se køn ud, men hun skal fandme lære at holde sin røv i sædet og lade vær med at bolle rundt mellem alle. Hun skal kun have mig. Og det skal jeg nok vise hende. Mig eller ingen. Det bliver mig.
Alexander rejser sig og skrider.
Så kan han lære det. Brooklyn kigger underholdt efter ham. Stop. Stop med at kigge på ham! Kig på mig! Kun mig!
Du skal ikke kigge på andre.
Timen snegler sig afsted, men da den endelig er ovre, skynder jeg mig efter Brooklyn og Hazel. Sebastian følger også efter dem. Han er forfærdelig. Han tvang hende til at have sex med sig, ellers ville hun ikke have gjort det! Hun er min! Og hun ved det! Hun elsker mig! Hun hader ham! Han er irriterende! Han skal komme til at bøde for det. Jeg hader ham. Jeg hader alle undtagen Brooklyn.
Brooklyn gisper højt foran mig. Alexander står med en tom bøtte i sin favn, og Brooklyn står med maling ud over sig.
Hvad sagde jeg?! Han er til fare for hende! Han er singsyg! Han bør spærres inde! Han bør... dø.
Brooklyn tvære det af sit ansigt, hun går helt hent til ham, gnider sin krop mod hans. Det er hvad han vil have, hvorfor gør hun det? Hun ved, han bare vil have hende for hendes krop! Hvad laver hun?! En eller anden pifter, Brooklyn griner, men stopper så.
"Du er virkelig u kreativ," fortæller hun, "to gange i træk? Det er trist. Selv for dig" Alexander kniber sine øjne sammen, "i det mindste sniger jeg mig ikke ind i folks soveværelser midt om natten," svare han igen. De har haft sex. Han har tvunget hende. Jeg kan mærke det. Hun ville ikke. Hun har brug for mig. Alexander skal dø. Det fortjener han. Jeg skal nok gøre det for hende. "Jeg sneg mig ind, da du stadig var vågen, det er ikke min skyld, at dine sanser køre på laveste gier."
Han har tvunget hende. Han har tvunget hende. De skal dø. De skal allesammen dø. De skal dø. Jeg hader dem. De skal alle dø. Undtagen mig og Brook. Vi skal leve sammen.
Forevigt.
Jeg træder truende tættere på.
"D-" "Og det kan jo ikke være et problem, vel Alex? Dine hede drømme består jo kun af mig, trist at du aldrig når mit niveau," afbryder hun ham. Det er han ikke. Han er langt nede. Kun jeg er der. Vi er der sammen.
Jeg træder tættere på. En hånd griber fat i min skulder og flår mig bagud. Cole kigger koldt på mig, imens han trækker mig væk fra alle andre.
"Vi to," han prikker hårdt til mig, "kan begge se, at de to ender sammen til sidst, du skal ikke forhindre noget," knurre han lavt, "sammen?! Hun hader ham!" Min stemme er skinger og ryster, Cole ruller med øjnene, "hvis du så meget som nærmer dig Brooklyn, så nøjes de ikke kun med dit ansigt."
Hænder mod mit ansigt. Knæk. Hænder om mine arme. Skrig. Næve på min næse. Bræk. Nej. Nej. Nej.
"Du er syg. Pis hjem af med dig," han skubber mig frastødt fra sig, vender sig om for at gå hen til de andre igen.
Han kan lide hende. Han ved, at jeg er en konkurrent. Han vil have hende for sig selv. Han lyver.
Jeg vil have hende.
Oops! Bu görüntü içerik kurallarımıza uymuyor. Yayımlamaya devam etmek için görüntüyü kaldırmayı ya da başka bir görüntü yüklemeyi deneyin.
Uh endnu et Esme kapitel
Honestly
Jeg elsker at skrive fra hans synsvinkel, han er virkelig en speciel karakter
Jeg er startet til græsk btw. DET går okay, tror jeg🤷🏻♀️😂
Spørgsmål: Din meningen om Esme nu? Kan du stadig lide ham? Har du aldrig kunnet lide ham? Eller hvad?
Udgivet; 14/11-19
(Det ville gøre mig glad, hvis du ville bruge to sekunder af din dag på at trykke på den lille stjerne i nederste venstre hjørne og måske efterlade en kommentar?💕)
