Hating the Player|✓

38. Creep fanget & melidenhed

ALEXANDER WYATT

Kapitel 38. Creep fanget & melidenhed

Brooklyn havde sex med Rick I går. Rick. I går. Sex.

Hvorfor genere det mig så meget?

Fordi hun kommer og beder dig om hjælp den ene dag, og så knepper hun med en anden? Hold nu mund Alex. Hun beder dig ofte om ting, uden at bede direkte, og du gør det ofte.

Hele tiden.

Som nu, hvor du er oppe klokken lort, og sidder og holder øje med hendes vindue, venter på creepen. Fordi hvad? Fordi du hader, at hun skal rende rundt og være for bekymret til at hælde maling ud over dig?

Måske.

Men fuck det, Alex. Hun skylder dig noget, du har noget på hende, du vil få hende til at hade dig igen, så meget at hun ikke har tid til at krølle lagner med Rick. Fucking røvhul. Jeg hader ham. Så meget. Så fucking meget. Fuck ham. Stop nu Alexander. Du opfører dig som et røvhul. Som om du ejer hende, det gør du ikke. Stop.

Det jeg hader mest ved hende, er at jeg tænker så meget på hende.

Og der ser jeg den. Skyggen. Fyren. Op mod hendes vindue. Lægger noget og kravler ned igen.

I det øjeblik han lander på jorden, er jeg oppe fra busken og mod ham. Han vender sig hurtigt om og stopper chokeret op, inden han begynder at løbe.

Men det der sker, når man har dyrket sport, siden man var 3, er at man er god til at løbe og får gode reflekser. Han når ikke 4 skridt, før jeg har fat i hans krave. "Du følger med." Han laver en klynke lyd, men stritter ikke i mod. Jeg åbner forsigtigt hoveddøren. Hendes forældre bør ikke se det her. Jeg tvivler på, at de overhovedet ved, hvordan hun har det.

Vi kommer lydløst op ad trappen og ind på hendes værelse.

Brooklyn kigger op fra sin mobil med et smil. "Hvad laver du med ham?" Hun kigger forvirret på mig og derefter frastødt på Esmes snavsede ansigt. Esme kigger forpint hen på hende. "Kig i din vindueskarm." Hun kigger hurtigt derhen og ser brevet.

"For helvede, Esme." Hun kigger træt hen på ham. Hvor er vreden? Hvor er opkaldet efter politiet? Hvad laver hun? "Smid ham ud. Jeg gider ikke se ham."

"Hvad? Han har rendt efter dig som et eller andet kryb. Truet dig. Og du vil have ham væk?" Hun nikker. "Bare væk." Hvad? Nej. Stop. Nej. Lad vær. Hvad laver hun? Hvor er viljestærke Brooklyn?

"Hun elsker mig." hvisker han med sine sprukne læber. "Derfor." tilføjer han. Jeg stikker ham en. "Hun hader dig, men elsker mig." hvisker han. "Smid ham ud Alexander, jeg kan ikke klare at kigge på det der." Hun ryster på hovedet. "Du kan få lov til at kravle ud ad vinduet, måske er vi så heldige du falder ned og brækker nakken." Snære jeg vredt og skubber ham mod vinduet.

"Jeg elsker også dig Brooklyn."

"Skrid."

Han åbner vinduet og kravler ud i natten.

"Hvad var det der?!" Jeg slår ud med armene. "Han er syg, Alexander, vi er i USA, her forstår ingen mentale sygdomme, så lad ham være. Hvis det sker igen, så melder jeg det." Esme kigger ind. Han hørte det. Så er han advaret. "Hvad? Taler han sandt. Du elsker ham." Hun trækker på skuldrene. "Jeg ved det ikke, gå nu bare." Sorg står malet i hendes øjne.

Så selv efter 5 måneder ser hun sådan ud, når hun tænker på ham. Du har også bare været en skat til at huske hende på, at han var hende utro.

"Bro-"

"Nej, stop, stop med al' den medlidenhed, okay?! Han slog mig, super, han hader dig, for at tage min opmærksomhed, og han knalede kun med hende Sophie for at få min opmærksomhed, fordi han tror, at had er bedre end kærlighed. Lad mig nu bare være." Hun kravler under sin dyne. "Parker, jeg..."