Hating the Player|✓

27. Uden stoffer & løsning

BROOKLYN PARKER

Kapitel 27. Uden stoffer & løsning

"Hey Hazel!" Hun går forbi mig, uden så meget som at kigge på mig. Hvad har jeg nu gjort? Hvorfor er hun sur på mig? Efter tre dage? Eller er der virkelig gået tre dage? Det tror jeg. Aner det ikke. Tiden er fløjet af sted, der er sket så mange ting. Men hvorfor er hun overhovedet sur på mig? Normalt klare hun den en halv time, også er vi tilbage, og det var, når jeg faktisk havde sagt noget dumt, men det har jeg ikke gjort nu. Vel?

Er det Alexander som er kommet ind i hendes hjerne, og nu har forpurret hende? Det kan godt være, at han giver mig skylden, for at Hazel go Nicho har fundet frem til drugs og alkohol, men det er ikke min skyld, eller klart, jeg introducerede dem for det. Men de valgte selv, og under alle omstændigheder ville de have stødt på det, sådan er high school, og hvis ikke high school så college. Det livet.

Alexander er bare vred, fordi han ikke kan styre alt, og derfor giver han mig skylden. Drengen har jo et problem. Seriøst. Han er en enormt stor kontrol freak. Han har vores skemaer printet ud, han ved præcis hvor vi er, altså Nicho, hans mor, Hazel og mig hele døgnet rundt. Hvem har lige det?

Bortset fra ham altså.

"Hazel!" Jeg griber fat i hendes arm, "stop" hun vrider sig fri, "hvorfor er du sur? Seriøst. Jeg fatter hat," jeg kigger bestyrtet på hende. "Lad nu bare være Brooklyn," ouch, hun sagde lige hele mit navn, det gør hun jo aldrig. "Hvad har jeg gjort?"

Lad nu vær med at gøre et stører drama ud af det Hazel. Lad nu vær.

"D-" "hey" Nicholas kommer smilende mod os. "Vil du med ud i aften Brook?" Spørg han og smiler blændende til mig. Nu har jeg jo et liv ved siden af den her 9. klasse... suk. Så må jeg melde fra i dag, melde til en anden dag, også kan jeg lave noget med ham i dag. "Klart" jeg smiler tilbage, "det der" snapper Hazel irriteret og går.

Hvad er det?! Forventer hun, at jeg skal læse hendes tanker eller hvad? Hvad vil hun have? Synes hun, jeg bruger for meget tid med andre? Er det det? Seriøst? Det kan hun sgu da bare sige.

"Hvad tænker du, du vil?" Spørg jeg, "stranden" stranden? Det er ikke engang varm længere. Vi er i slutningen af september. "Hele for at køre" han griner og sætter sig ind i Alexanders bil. Jeg smider mig på forsædet og venter. Alexander og Hazel kommer ud efter fem minutter. "Så du er enig?" "Hvornår har jeg ikke været enig?" Griner Alex, "jamen det er et problem, kan du ikke se det?" "Nu er du jo faktisk yngre, s-" "jeg var her først Alex, stop med at være irriterende." En sur Hazel? Underligt. "Som din elskede storebror, er det min pligt," hun sukker og ruller med øjnene, "elsker dig" han smiler og roder i hendes hår, inden de sætter sig ind. Alexander begynder at køre. Langsomt som altid. Hvorfor sætter han ikke bare farten om og styrter mod skolen, "sæt nu bare farten op," "nej for helvede, der er en grund til, at du fik en bøde, og jeg ikke gjorder," "jeg mistede det ikke," "nej, for du viste dem hele kavalergangen, "min kjole gik naturligt ned, det er ikke min skyld, og stop med at slutshame," "jeg slutshamer ikke, det er facts.

Jeg husker tydeligt den dag. Den forgik ca. sådan her:

"Lad mig nu køre!"

"Du har lige fået kørekort, aldrig."

"Jeg køre."

"ne-" "Lad hende nu bare køre Alex, vi vil gerne nå frem," sukker Jennifer, hendes to veninder nikker.

"Jeg køre." og sådan vinder jeg.

Jeg sætter mig ind ved rattet, imens Alexander modvilligt sætter sig på passagersædet ved siden af. "Så s-"