Hating the Player|✓

4. Aggressivt & helveds dronning

BROOKLYN PARKER

Kapitel 4. Aggressivt & helveds dronning

Uppercut.

Jab.

Hook.

Repeat.

Jeg mærker mine knor sprække, men jeg fortsætter, vreden får mine øjne til at svie. Jeg slår igen, sækken ryger til jorden med et brag. Jeg stopper op, tager en dyb indånding og vender mig mod min træner. "

"Det var..." han tøver.

"Vredt? Aggressivt? Perfekt?"

Han griner og klapper mig på skulderen. "Ja, det var perfekt."

"Tænkte jeg nok, jeg skal videre. Vi ses."

"Vi ses." Jeg snupper min taske og lunter hen til det halvt ødelagte lejlighedskompleks. Jeg løber ned ad trapperne, viser ID til vagterne og går ind. "Carl, jeg skal i ringen, og det er lige nu." Jeg banker en hånd i hans bord, og straks er tre pistoler rettet mod mig. "Brooklyn, sikke en dejlig overraskelse." Han smiler varmt, pistolerne bliver fjernet. "Jeg er ligeglad med, om det er dit fjæs der ender med at være offer for mine knyttede næver, eller om det er en rotte fra kloakken, jeg skal bare ind i ringen og slå på nogen."

"Hvorfor ikke noget?"

"Fordi "noget" faldt ned fra loftet, gider du komme i gang med at fikse det."

"Narh, ikke min ting."

"Carl, det nu."

"Brook, come on, her er omtrent 50 kugler til stedet, de kan blive affyret på under et minut, selv du ville ikke kunne undgå det, så stop med at spille stor og true mig."

Han har en pointe, måske skulle jeg køle ned? Nej, det går nok. Helt fint, og ellers kan jeg måske godt nå at smadre ham lidt, inden jeg bliver skudt. "Lige nu er jeg for vred til at forføre dig, men lad os lade som om, at jeg gør. Gider du smide en eller anden ud, så jeg kan smadre end af dine "venner"?" Spørg jeg, alt imens jeg prøver at undertrygge vreden i min stemme der bobler og koger. "Det blev ordnet i det øjeblik du trådte ind." Han smiler, inden han vender tilbage til sine regnskaber.

Jeg snurre rundt. "Og please tag et bad, du stinker." Jeg er ligeglad. Jeg vil bare af med vreden. Jeg skifter ikke, hopper bare ind i ringen og stiller mig i et af hjørnerne. En mand hopper op, og så starter det.

---

Jeg smiler ikke, da jeg står udenfor igen med blod på mine knyttede næver.

Jeg blev smidt ud. Men det er sgu da ikke min skyld, at idioten begyndte af slut shame mig. Jeg er så træt af det, så træt af fucking mænd som tror, at jeg vil lade dem nedgøre mig. Så jeg slog ham, igen og igen og igen. Og så husker jeg, at Calebs mænd fik mig væk, trukket ud. Caleb som står foran mig lige nu. "Noget du vil sige?" Spørg han og krydser sine arme. "Kun at han fortjente det." Jeg snerper mine læber sammen. Caleb griner. "Kom igen, når du kan styre det, okay? Jeg burde have vidst, at du var lidt flosset." Han smiler, inden han forsvinder ned.

Der går ikke engang to sekunder før min mobil ringer. Sikkert mine forældre.

Jeg tager den.

"Jeg fatter jeg ikke! Overhovedet! Hun er et fucking udskud fra gaden, ja right, hun har nogle af vores træk, mor, men hun har aldrig været med os, hun kan ikke bare være en fucking del af familien! Jeg har ikke en søster, overhovedet, nej." Det kommer vredt ud, i høje toner.

"Har du en søster? Er hun lækker, eller en fejl ligesom dig?"

Åh, Alexander.

"Fuck dig. Jeg slår dig til plukfisk, hvis du ikke stopper."