Hating the Player|✓

38. Bogmærket & morbror

ALEXANDER WYATT

Kapitel 38. Bogmærket & morbror

Jeg vågner op til solen der står ind af mit værelse. Jeg husker det ellers som, at jeg havde trukket gardinet for? Jeg kigger hen på pakken ved siden af mit ansigt. 

Brooklyn. 

Jeg smiler. Brooklyn har været her, derfor. Jeg skubber mig op og sidde, tager gaven og åbner den. How We Die. Min yndlingsbog, jeg aldrig fik læst færdig, fordi Brooklyn ødelagde den, fordi jeg ødelagde noget af hendes. Fuck vi var nogle sataner i egen høje personer. To bogmærker ryger ud af bogen, eller det er billeder. En stribe af billeder os i fra sidste år, hvor jeg trak hende ind i sådan en billedekasse, for at fortælle hende, at hun skulle tage sin lorte kæreste og fucke af.

"Brooklyn fucking Parker, hvorfor skal han altid med?"

"Hvem? Esme?"

"Ja, hvem ellers?"

"Nej, men lige om lidt er jeg døv." Hun smiler bredt til kameraet, som det klikker, inden hun rykker ovenpå mig. "Hvorfor skal han altid med?" Gentager jeg vredt. "Han er min kæreste, du havde altid Eva med rundt." Vi smiler igen til kameraet. Inden vi rykker rundt igen, så Brooklyns ansigt er ud fra min kind. "Eva var tålelig, sød. Esme er fucking klam og irriterende." Brooklyn slikker på min kind, jeg skæver frastødt hen til hende. Billedet bliver taget. "Jeg brød mig ikke om Eva, men du spurgte aldrig mig. Så nej, jeg vil ikke fortælle Esme, at han skal skride. Vi rykker rundt igen. "Spørg alle, og de vil sige, at Eva var skøn." Hun sukker dybt. "Eva var røv kedelig." Jeg trykker mine læber mod hendes. Billedet bliver taget. "Fuck du er afskyelig! Jeg har en kæreste." Jeg griner. "Hvad han ikke ved, har han ikke ondt af." Hendes øjne lyner, og da det sidste billede bliver taget, hamre hun mig i nosserne. "Diskussion slut, jeg gider ikke snakke med dig." Hun går vredt ud.

Og det andet billede er fra to uger siden, hvor vi var ude og stå på skøjter. Vi fandt samme billedkasse, som vi sad i, de her billeder er dog noget mindre vrede.

"Kom." Hun trækker mig grinenden med sig ind i billedekassen. "Du slår ikke mine nosser til blods denne gang?" Hun spærre sine øjne op. "Blødte de?" Jeg skær ansigt. "Tæt på." 

"Nejnej, jeg slår dig ikke, medmindre du altså opføre dig som en nar igen." Jeg ryster opgivende på hovedet. Hun kysser mig, første billede bliver taget. "Vi har klaret os halvvejs." Hendes finger stryger mig over kinden. Ja... "klaret". Hun klemmer mine kinder, jeg klemmer hendes, billedet bliver taget. "Det har ikke været helt slemt." erkender hun, imens hun sætter sig ovenpå mig. "Sandt, du er mere tålelig i et forhold end uden for et." Jeg kysser hendes hals, i det fjerde billede bliver taget. "O-" 

Jeg pruster smilende mod hendes hals, hun udstøder et hvin og slår nakken tilbage i et grin, i det sidste billede bliver taget.

Fuck hvor ser vi latterligt glade ud. Og det er noget pis, at det snart er slut. Medmindre du siger noget. Nej, nej jeg gør ikke. Tror jeg. Jeg kigger ned på de to striber billeder. Jeg elsker dem begge to, elsker begge perioder. For jeg er jo glad, hun gør mig glad. Jeg smiler hele tiden, jeg griner hele tiden, jeg elsker det jo. Og det er så dumt, men jeg kan ikke lade vær. Og det kommer til at gøre så fandens ondt, når hun slår op. Men så længe hun ikke fucker op før tid, så længe det går godt, efter planen. Men det er Brooklyn, Alexander. Hun ender med at få tvunget dine tanker ud af hovedet på dig, så griner hun, og så ender hun det. Hvis hun altså ikke allerede har planlagt det værste break up nogensinde. Hvad kunne det være? At hun havde været utro med Rick? Nej, efter Esme ville hun aldrig. Over twitter? Nej, det er ikke slemt nok. Og du kan ligeså godt give op, du finder aldrig ud af det, for din hjerne fungerer ikke som hendes. Hendes hævnplaner har altid været værre end mine. Ofte i hvert fald.