ALEXANDER WYATT
Kapitel 40. Edderkoppe attack & date mig
Jeg skal date Brooklyn.
Det er det.
Hun skylder mig en tjeneste, Hazel hviskede til mig i går, at Jean havde hørt fra en af Esmes gamle venner, at Esme dater en eller anden blondie. Så hun kan gøre det for hævn.
Og hun ville aldrig falde for mig. Hun ville aldrig nogensinde falde for mig, det hader hun mig for meget til. Bare tre måneder. Til slut januar.
Please sig ja.
Spørg hende først. Men hvornår? Hvornår er tiden inde? Hvornår er hun fuld nok, til at sige ja, og til at huske og følge op på det dagen efter?
Til festen. Giv hende halvanden time, inden du spørg hende. Åh ja, please. Sig nu ja. Hun kan ikke lade vær, hun skylder dig, stort. Og når du fortæller hende om Esme, så kan hun ikke lade vær. Hun må gøre det.
---
Jeg tager det sorte jakkesæt på, Jack har en eller anden drøm om, at ham, Oliver, Sebastian, Cole og mig skal have jakkesæt på. Drengen har stadig drømme, det ødelægger jeg ikke.
"Hey Hash." Jeg griber fat i Hazel, da hun er på vej ned ad trappen. "Ik' fortæl Brooklyn om Esme, okay? Hun ville bare blive ude af den, fortæl hende det efter festen eller i morgen, og sørg for at ingen andre gør det, det ville ødelægge hendes aften." Hun kigger mistænksomt op på mig. "Hvis du springer bomben foran hende, så slår jeg dig ihjel."
"Jeg lover, at jeg ikke gør hende ondt i dag, okay?" Lidt løgn. Men de bedste løgne har også sandheder i sig. Og jeg gør hende ikke decideret ondt. Kun lidt. Men hun skal gå med til det, jeg kan ikke fejle.
Hvis jeg er sammen med Brooklyn, vil folk tro, at jeg får sex derfra. Altså vil alle der "klager" fordi jeg har "seksuelt udnyttet" dem, blive fejet af vejen. Og samtidig vil det ikke ligne, at jeg er munk. Det er perfekt.
Og folk synes hun er lækker. Altså score jeg også der.
Og jeg kan såre Sebastian, modbevise ham.
Jeg føler mig ond. Men om mindre end 24 timer dater jeg Brooklyn, jeg har brug for ondskaben.
Og det er selvfølgelig fake. Vi kommer til at date fake, ikke noget real. Så passer det hele perfekt sammen. Helt perfekt.
"Køre du snart?" Nicholas kommer ud fra sit værelse. "Ja, klart, jeg er klar nu. Skal vi også hente Brooklyn?" Hazel nikker, inden hun tager sin frakke på. "Hey, vent, hvad har du på?" Hun sender mig et forlegent blik. "Ikke noget... al-"
"Nej, det kan man vist godt sige."
Hun rødmer.
"Bare hold øje, okay? Jeg vil ikke have, at der sker dig noget." Hun smiler, "jeg har jo Nicho. Og Cole lovede, at han ikke ville forlade min side."
Selvfølgelig gjorde han det. Selvfølgelig. Vi skal have en snak igen. Meget snart. Om min søster.
Jeg griber min jakke, og så er vi ude af døren. Nicholas sætter sig på forsædet, hvorfor skal han gøre oprør i dag? Hvorfor ikke i morgen? I overmorgen? Hvorfor i dag... Hun skal være i godt humør.
"Nich-"
"Sh." Han finder sin mobil frem, conecter til min højtaler og sætter så musik på. Åh gud. Brooklyn hader den sang. Hvad har hun nu gjort, for at irritere ham? Vi køre i tavshed derhen. Brooklyn står og venter i kulden, hun kigger opgivende på Nicholas.
YOU ARE READING
Hating the Player|✓
Teen FictionBrooklyn og Alexander hader hinanden. Længere er den ikke, troede de. Men som tiden går, går det også op for Alexander, at hans had er ubegrundet, og tvivlen rammer ham. Brooklyn er stædig, men er hun stædig nok til at holde fast i sit had, når h...