Hating the Player|✓

13. Hjerte i klemme & Witcher

BROOKLYN PARKER

Kapitel 13. Hjerte i klemme & Witcher

En næve ryger ned mod mig, jeg ruller til siden, hopper op og stå, sparker ham bagfra, han falder, jeg griber fat i hans hænder, vrider dem om på hans ryg og holder dem der, indtil der bliver blæst i fløjten. Jeg fjerner mig fra ham, lader ham smutte ned før jeg gør, man ved aldrig, om han kunne finde på at slå mig ned, hvis jeg vendte mig om. Jeg hopper over snoren og ned på jorden, snupper min vand og går hen til Nicho. Nicho der står med en stor bunke penge i hænderne. "Her." Han rækker mig den ene halvdel. "Super, ikke nogen der har generet dig, vel?" Han ryster på hovedet. "Men ham der finder mig lækker." Han griner drenget og peger på en fyr lidt væk, der står og skæver til os. "Syndt, jeg ikke er til fyre." Han vinker til ham, inden han kaster min hoodie til mig. Eller det er vel Alexanders, jeg har aldrig rigtig holdt styr på det, nogle gange lå der bare en af hans hoodies i mit skab.

"Så dig og min bror..." Nicho skær tænder. "Jaer." Akavet. "Du skylder mig 20... havde vædet med min mor." Jeg griner højt. Folk kigger hen på os, men vender hurtigt tilbage til deres eget. "Jeg væddede med Alex om, at I havde væddet om os, så jeg fik 50. Men nej, du får intet." Han sukker surmulende. "Jeg hader det altså, dig og Alex. Og jeg ved godt, at du er Hazels ven, og alt det der, men du er stadig min ven." Jeg smiler og ugler hans hår på vejen ud. "det er kun 3 måneder, snart kun 2, det skal nok gå, og hallo, jeg er stadig aktiv i hategruppen."

"Sandt, men det er ikke det samme... han får dig til at smile, du ved. Og det er ikke falskt, jeg siger det bare, I falder for hinanden, og en af jer ender med at blive sårede, fordi I ikke kan sammen." Jeg puffer drillende til ham. "Bange for at din bror får hjertet klemt?" Han sender mig et ondt blik. "Alex har kun oplevet at livet gik mod ham en gang før, med far, han er den første der falder, og du er for dum til at kunne se det, så ja, jeg tænker det er ham, der bliver såret." Det ville ikke være så slemt. Alex fortjener an sko eller to i hovedet. Måske fem. I elefantstørrelse. Og en traktor. Og lidt mere. Okay, meget mere, please gør ham ned fem gange med en motorcykel. Vi sætter os ind i Alex bil, som jeg for en gangs skyld spurgte, om jeg måtte låne.

"Men hvad med dig Nicho, nogle i dit kærlighedsliv?"

"Brook, jeg går i 9. klasse, det eneste vi er fokuserede på, er computere, ik'?"

"Ikke dig, du hader at sidde stille ved en computer, så fortæl mig, hvad er det du laver for tiden?"

"Ikke noget specielt, keder mig, render lidt rundt." Med andre ord; Drikker, ryger, er usund og dør snart. Stop med det der Brooklyn, du har været for meget sammen med Alexander. Du har også været sådan, og du har det altså helt fint. Jeg pakkere ved kantstenen og vi går indenfor, smider skoene og overtøjet, Nicho smiler til mig, inden han forsvinder op på sit værelse, jeg følger langsomt med, kigger rundt efter Hazel. Men ender med at støde ind i Alexander.

"Kig dig for." mumler jeg gnavent og læner nakken tilbage, så jeg kan se ham. "Det er dig, der tumler rundt, ikke mig."

"Ti' stille."

"Jeg låner jeres bad, og en af dine trøjer." Tilføjer jeg, inden jeg går udenom ham, ind på hans værelse, snupper noget af hans tøj og går ind på badeværelset.

Jeg er ude efter et kvarter, nyvasket. Helt ren og uden sved. Men hvis Hazel ikke er her... så bliver jeg nød til at tilbringe tid med Alexander. Jeg lunter ind på hans værelse, han står og tripper ved vinduet. "Hvad laver du?" Jeg stiller mig hen på tær bag ham. "Siden Esmes små kig, har jeg ikke følt mig hel tilpas." svare han og stikker sine hænder i sine bukselommer. "Jeez Alex, du er slet ikke lækker nok til, at det nogensinde ville kunne ske for dig." Han vender sig om mod mig med rullende øjne. "Du fortsætter bare, måske finder du en hjerne omme bagi en dag."