Hating the Player|✓

5. Selvhad & hjælp

Tak til AxxWriter for collagen!

BROOKLYN PARKER 

Kapitel 5. Selvhad & hjælp

Hvad er det, jeg har gjort? Hvorfor kan jeg ikke, bare nogle gange, tænke mig om, inden jeg reagerer? Alexander kunne aldrig være utro, han er alt for....

....Perfekt.

Hvordan kunne jeg tillade mig at tro andet? Selv hvis han havde ville gøre det, fordi han hader mig. Hvilket han så åbenbart ikke gør længere. Kan man gøre halv-utroskab okay igen? Chokolade? ydmyghed? Selvhad? Undskylde for evigt? Tigge? Jeg ville tigge for at gå tilbage til normalt, til mellem had og utro, og så springe utro over og fortsætte mellem had og utro stadiet. Elskes af Alexander? Det kunne jeg have fået en dag, hvis jeg havde stolet på ham. Hvordan kunne jeg ikke stole på ham? Hvorfor stolede jeg ikke på ham? Hvad er der galt med mig? Der er to mennesker, man altid kan stole på, Hazel og Alexander, Nicho er lidt for messed up, jeg er for messed up, Alexander og Hazel er ikke messed up. Hvorfor tænkte jeg mig ikke om? Nu er alt ødelagt, man kan ikke tilgive nogle for at være utro. Jeg kunne ikke tilgive Esme, jeg kan ikke tilgive Esme, det kan jeg ikke, han var mig utro. Jeg har været ligeså mental ond mod Alex, som Esme var mod mig, mulig overdrivelse, men jeg ville ikke kunne tilgive alligevel, men på den anden side, Esme ville gøre det igen, han er sådan en ty-

Du virker selv som den type, Brooklyn.

Er jeg ligesom Esme? Jeg føler, at jeg er ligesom Esme. Jeg er en Esme v2. Jeg er Esmes indre dobbeltgænger. Komme jeg også til at stalke Alexander? 

Jeg begraver fustreret mit hoved i puderne. "Gider du stoppe med at rulle så meget rundt?" mumler Alexander træt, "undskyld," jeg ligger virkelig ubehageligt, skal jeg bare blive liggende? Jeg kigger hen mod ham, "hvad?" han åbner sine øjne, "må jeg rykke mig, sådan ninja hurtigt," han nikker, jeg skubber mig op og side, tager min t-shirt over hovedet og kigger hen på ham igen, "jeg er altså virkelig ked af det," jeg er ynkelig, "det ved jeg godt," mumler han, "men det hjælper ikke, vel?" han ryster på hovedet, "okay, jeg har bare brug for at få det at vide, er der en chance, bare en lille chance for, at jeg ville kunne gøre det godt? Eller er der ikke nogen chance?"

"Brooklyn, klokken er, jeg ved ikke engang, hvad den er, for tidelig til sådan et spørgsmål," jeg nikker, selvfølgelig, jeg var selvisk igen, tænkte ikke på, at han også er splittet. Kan vi gå tilbage i tiden, tak? Kan du tænke på andet Brooklyn? Bare et eller andet. Jeg slår hovedet op i væggen og lukker mine øjne, inden jeg skubber dynen af mig, og trækker den over mig igen, o-

"Gør du det her for at irritere mig?" Alexander sætter sig fustreret op, stadig lækker, "ups, sker ikke igen," han ryster på hovedet, "ligegyldigt," vi sidder i stilhed, hel stilhed uden nogen form for snak i sådan tre minutter, og så keder jeg mig. "Kan du ikke sige et eller andet grimt? Råbe af mig?" spørg jeg, "det ville gøre det mere forståeligt, jeg ved ikke, sådan ligesom jeg råbte af dig, da jeg troede... bare råb af mig? Kast en sko efter mig?" Kan han ikke gøre et eller andet? "Jeg ville blive sigtet for vold mod kvinder, går ikke," jeg smiler, men slår det hurtigt ned, "jeg kommer ikke til at råbe af dig," tilføjer han, "jamen har du ikke lyst? Vil du ikke gerne?" Han ryster på hovedet, "Brooklyn," han tager mine hænder, "jeg vil godt arbejde på det, okay? Tilgivelse, men jeg har brug for tid, og at du sidder og tikker mig om at kaste en sko i nakken på mig, hjælper ikke, vil du ikke nok slappe af? Alle er på deres tåspidser, fordi du vrider arme om på folk, når du er irriteret," Nicholas var en fejl, jeg prøvede at sige undskyld, men han kaldt mig bare psyko og gik, "jeg vil bare gerne gøre det godt igen," mumler jeg, "jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, du er sød og venlig, og jeg hader mig selv, for du ville aldrig kunne være utro, og jeg så dig som mig, fordi jeg kan tydeligvis godt være utro," jeg ryster på hovedet, "vi var ikke i et rigtigt forhold, Nicho har ret," han stryger mig over håndryggen, "hvis jeg ikke engang kan holde mig til dig, når vi er i et falskt forhold, hvordan skulle jeg så kunne i et rigtigt?" Han smiler beroligende, "du havde ikke haft sex i to måneder, ingen af os havde indrømmet nogle følelse, du var usikker, specielt fordi jeg har tilbragt de sidste mange år, med at give igen på dine hadeds gerninger. Det du gjorde, var ikke okay, og tiliden skal opbygges igen, ikke fordi der var meget fra start af, men du ved, det skal nok gå," jeg nikker langsomt, "det skal nok gå? Du vil arbejde på det? Må jeg kramme dig?" Han skær tænder, "jeg er ret sikker på, at et kram ville få mig til at glemme, hvorfor vi ikke bør kramme," klart, ikke noget kontakt, ikke noget som helst, han trækker sin hånd til sig, jeg kigger ned på min.