Brooklyn og Alexander hader hinanden. Længere er den ikke, troede de.
Men som tiden går, går det også op for Alexander, at hans had er ubegrundet, og tvivlen rammer ham.
Brooklyn er stædig, men er hun stædig nok til at holde fast i sit had, når h...
Jeg går vredt ned ad gaden. Fuck ham. Fuck hans pis. En klud? Hold nu kæft. Patetisk? Prøver han at beskrive sig selv? Fuck jeg hader ham. Vi er onde mod hinanden normalt. Men det der? Det var et helt nyt level. Nævne Esme? Kender han ikke grænsen? Nævner jeg måske hans far? Nej vel? Men det bør jeg så begynde på. Fuck ham. Han skal få sin egen medicin at smage.
Min mobil vibrerer, og jeg tager den op. Hazel-nød står der hen over skærmen. Jeg magter det bare ikke, ikke lige nu. Jeg ignorerer den og går mod undergrunden. Jeg kender de fleste steder her, og jeg fortrækker helt klart Laza. Jeg skynder mig ned ad trapperne, der står tre vagter ved denne dør. Jeg trækker mit id frem, en af dem kigger på listen, også lader de mig passere. Jeg går der ind og styre direkte mod poker bordet.
"Brooklyn" hilser Aaron, "klar på revanche?" "Klart" jeg sætter mig på en stol og vifter tjeneren herhen, "en gin" beder jeg, han begynder at remse nogle forskellige op, men jeg stopper ham, "overrask mig" beder jeg, "giv hende nummer 12, den vil du kunne lide Brook," tjeneren nikker og forsvinder. Dealeren begynder at dele kortene ud, og sådan starter spillet.
"Jeg regnede ikke med at se dig før næste uge," kommentere Aaron med sit pokerface, "ting sker" svare jeg køligt, "fortæl om de ting," jeg griner lavmælt, "jeg kedede mig," lyver jeg, vores blikke mødes, og jeg holder det fast. Han gør intet, kigger bare, til sidst kigger han væk, "hm, har det noget med Esme at gøre?" "Hvorfor ved du alt?" Spørg jeg med et smil, "rygterne løber Brook, men prøv at glem ham, han er ikke mere end en idiot. Den enegang du havde ham med herned, kunne han jo ikke engang holde sit pokerface, vel? Og han flippede skråt, da du tævede ham," jeg griner og skubber nogle brikker ind. "I know, jeg er også ligeglad med røvhulet, men alle andre synes at finde det sjovt at nævne ham. "Wyatt gætter jeg," jeg nikker og tager imod min gin fra tjeneren. En citron og nogle bær ligger i den sammen med isterningerne, jeg sipper til den. Mhhhh. Aaron har ret, den er lige mig. "Godt valg" griner han, jeg fnyser smilende og spiller videre. "Jeg hæver med 3000," fortæller jeg, "8000" fortsætter han. Jeg kigger roligt hen på ham, jeg kommer ikke til at tabe igen, så hvis jeg kan få den længere op? "16000."
---
Aaron smider sine kort ned på bordet, Straight flush, "slå den Prinsesse." Jeg smiler bedrevidende til ham og lægger min Royal Flush ned på bordet. "Du skylder," svare jeg igen. Dealeren begynder at tælle brikkerne sammen, "jeg ved virkelig ikke, hvordan du gør det, har du kort i ærmerne?" Joker han, "nej, for kliche, de er i min bh," svare jeg med et smil om læberne, "touché" jeg griner og tager imod bunken af sedler fra Dealeren. "Jeg må hellere se at komme hjem af," jeg rejser mig og går mod udgangen, jeg stikker sedlerne ned i min bh og vandre hjem af.
Fuck Alexander. Fuck hans mening. Fuck det hele. Jeg kunne banke ham, hvis jeg ville. Den eneste grund til, at jeg ikke gør det, er fordi jeg kan lide hans søster, bror og mor. Ellers ville han være på spanden.
Jeg sparker til en sten, en til, og til sidst flyver de omkring, da en af dem rammer en bil og laver en ubehagelig lyd, skynder jeg mig videre. Min collegeopsparing skal ikke bruges på en i forvejen grim bil. Det svare til at jeg brugte mine penge på Alexander. Æw. Jeg ville kun bruge dem på ham, hvis det ville volde ham sorg. Eller skade. Begge ting helst.
Jeg åbner døren og går ind, min mor kigger op fra sin computer. "Vi har gemt noget mad til dig," fortæller hun mig og rejser sig, "skal jeg varme det?" Jeg nikker og sætter mig på en barstol. "Hvorfor så mut?" Min far smiler til mig, "Alexander" svare jeg og kigger ned på bordet, "har han sagt noget?" Spørg han, "har han ikke altid det?" Joker jeg tørt, "men det har du normalt også," kommentere min mor, "ey, du skal være på mit hold!" Jeg kigger skummelt hen på hende, hun griner blot tilbage, "I er ret stride begge to," giver min far hende ret. Øh nej vi er ikke. Han er ond, jeg giver bare igen. "Hvad sagde han?" Spørg min mor interesseret, "noget grimt... men jeg vandt," jeg smiler tamt til dem, "åh nej..." sukker de i kor, "hvordan?" "Jeg slog ham," jeg trækker på skuldrende og tager imod min mad, "slog ham?!" "Jeg tror ikke, at han brækkede noget," prøver jeg. Hvorfor sagde jeg overhovedet noget? "Han bløder lidt et eller andet sted," tilføjer jeg lavt.
Hvorfor er det så tilfredsstillende at fortælle dem, at jeg endelig slog fjolset? "Måske røg hjernen på plads?" Jeg hjalp ham måske, det kan umuligt blive værre. Jeg smiler frydefuldt ved tanken. Det ser dog ikke ud til at fornøje min mor.
"Brooklyn! I kan råbe og snakke grimt til hinanden. Men ligefrem at slå ham? Hvad hvis, han slog dig?!" Udbryder min mor forfærdet, "så ville jeg slå igen," svare jeg simpelt, min far griner og klapper mig på skulderen, "hvis jeg får et opkald fra Amanda, om at Alexander har taget skade, så er der stuearrest," advare min mor mig, "vi skal faktisk spise med dem i weekenden efter ferien," fuck mit liv. "Yay... kan vi sky- skille os af med ham først?" Jeg blinker hurtigt og uskyldigt med øjnene. De ryster på hovedet og sætter sig tilbage til deres computere.
Det tager jeg som et nej?
Jeg spiser min mad, sætter min tallerken i opvaskeren og skynder mig ovenpå.
Jeg får helt lyst til at snige mig hen til Alexander og kvæle ham. Men det har jeg faktisk tit lyst til, så det er ikke noget nyt.
Jeg smider mit tøj på en stol, fisker pengene ud af min bh, skubber mit skab lidt væk fra væggen, fjerner brættet, fisker min boks med lås op, låser den op med nøglen i min halskæde, jeg lægger pengene ned, låser den, og flytter alt tilbage. Man kan aldrig være for forsigtig.
Jeg trækker en natbluse over hovedet, men i det Esmes lugt rammer mig trækker jeg den af og smider den igennem rummet. Nej. Jeg skal ikke falde ind i det hul igen. Hvorfor er den her overhovedet? Smed jeg ikke dem alle sammen ud? Damit Brook. Jeg kyler den ud i min lille skraldespand og hælder noget lim ud over den, så jeg ikke skulle få den dumme ide at tage den op igen. Han stinker alligevel forfærdeligt. Sprut, sprut, sprut. Æw. Fuck ham. Jeg håber, at han ser Alexander i sit mareridt.
Tåre begynder at vælde frem i mine øjne. Du bør ikke græde over ham Brook. Han er et fucking fjols.
"Skat?" Der bliver banket tre gange på min dør, min mor træder ind. "Åh Brook" hun krammer mig blidt, "shhh, det går nok. Hjertesåre er aldrig nemt, ikke første, anden eller tredje gang," hvordan ved hun det? Hun hvad? "Alexander nævte det overfor sin mor, og hun fortalte mig om det – hun troede, at jeg vidste det, ellers ville hun ikke have sagt det," Alexander den forbandede lille hund. Jeg kunne kvæle ham. "Og så har du slet ikke nævnt ham skat, det er okay," hun krammer mig lidt hårdere. "Han var mig utro," kvækker jeg grådkvalt, min mor stryger mig blidt over kinden, "han er en fu- undskyld, en idiot" hun nikker, "det er han," hun aer blidt min kind, "jeg føler mig så dum," "men det er du ikke," "det ved jeg..." løgner, løgner, løgner. "Du kan altid komme til mig, okay? Du behøver ikke skjule det, eller... gøre andre ting," hun bider sig i læben.
Hun har endnu ikke vænnet sit til tanken om, at mit sexliv har været i gang siden jeg var 16 år i 9 klasse. Hun kom tidligt hjem... og ja... jeg fortrækker, at lade vær med, at tænke på det. Det var virkelig slemt.
"Det ved jeg godt," mumler jeg... "godt" hun slipper mig langsomt, "jeg går ned igen, okay? Du siger bare til," "ja" nej. Hun smiler og går ned.
Fuck Alexander. Jeg dræber ham.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Sååådaaan
Ksksks
Jeg har meldt mig ind på en efterskole! Skksksks. Gkelrkkf. Jeg glæder mig voldsomt meget.
Spørgsmål: Ved du, hvad du skal efter 9. Klasse? Og hvis: hvad skal du så?
Udgivet; 11/10-19
(Ville du ikke være en skat og trykke på den lille stjerne i neerste venstre hjørne? Det giver altid forfatteren (mig) et lille smil, fordi det fortælle mig, at du sætter pris på, det jeg skriver)💖
